Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

Brug ledelsesstandarder til at opnå dine grønne målsætninger

Mange virksomheder bruger ledelsesstandarder til at bevise, at de har styr på den grønne og bæredygtige omstilling. Brug en ledelsesstandard som et strategisk værktøj til forretningsudvikling og optimering.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Hvad er en ledelsesstandard?

Ledelsesstandarder kan bruges til at identificere de områder og forhold, der er relevante at arbejde med i din virksomhed, når du vil realisere dine grønne målsætninger. 

En ledelsestandard er et system til at fastlægge politikker og målsætninger for din virksomhed og til at opnå de opsatte mål. Ledelsesstandarder angiver specifikke krav til etablering, implementering og vedligeholdelse, og de skaber et solidt fundament for at tage stilling til, hvordan du kan forbedre og udvikle din virksomhed.

Ledelsesstandarder indeholder også en række konkrete krav, som din virksomhed skal efterleve, hvis du ønsker at opnå en certificering. Du kan opnå en certificering gennem en autoriseret organisation, som udbyder ledelsesstandarder. Du skal huske at forny certificeringen hvert 3. år. Med en certificering kan du dokumentere dit arbejde med grøn og bæredygtig omstilling over for samarbejdspartnere og kunder.

Hvem kan bruge ledelsesstandarder?

Ledelsesstandarder er generelle og kan bruges af alle, uanset branche og størrelse. Det vil sige, at de ikke er udviklet med én bestemt virksomhedstype for øje. Der findes ledelsesstandarder for alt lige fra miljø- og energiledelse til informationssikkerhed og innovationsledelse. 

Hvilke ledelsesstandarder kan bruges til grøn og bæredygtig omstilling?

Der findes flere ledelsesstandarder, som kan hjælpe din virksomhed med grøn og bæredygtig omstilling. Her er to af de mest oplagte:

Indhold er hentet

Hvordan implementerer jeg ledelsesstandarder?

For at opnå en succesfuld implementering af en ledelsesstandard  er det afgørende, at der kan afsættes de nødvendige ressourcer både i ledelsen og blandt medarbejderne. Ledelsen i din virksomhed skal afsætte tid til at formulere politikker og fastlægge målsætninger, og medarbejderne skal afsætte tid til at gennemføre de nødvendige ændringer i organisationen. Derudover skal der løbende følges op på fremdriften i målsætningerne og tages stilling til behov for nye tiltag. 

Da de enkelte standarder for ledelsessystemer er generiske og ikke er udviklet med én virksomhedstype for øje, giver standarderne ikke et endegyldigt svar på, hvordan et godt ledelsessystem ser ud i den enkelte virksomhed. Implementeringen vil derfor afhænge af den enkelte virksomheds behov, mål, produktion, servicer og kultur og skal afspejle den strategiske retning for produkter, ydelser, markeder og kunder.

3 grunde til at bruge ledelsesstandarder til grøn omstilling

1

Håndtér miljøpåvirkninger bedre

Indhold er hentet

Den internationale standard for miljøledelse kan være et redskab til at opnå en bedre håndtering af miljøpåvirkninger.

2

Nedbring energiforbruget og reducér CO2-emissionen

Indhold er hentet

Ved at bruge den internationale standard for energiledelse kan din virksomhed nedbringe energiforbruget og reducere CO2-emissionen i egne aktiviteter og processer.

3

Dokumentér virksomhedens omgang med miljø, energiforbrug og bæredygtighed

Indhold er hentet

Når din virksomhed er certificeret efter de internationale standarder for miljøledelse og energiledelse, kan du dokumentere virksomhedens omgang med miljø, energiforbrug og bæredygtighed.