Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

7 overvejelser til dig, der bruger tredjepartstjenester

Skab større tryghed hos dine brugere ved at tage ansvar for, hvordan du håndterer datadeling gennem tredjepartstjenester. Brug de syv spørgsmål til at overveje, hvilke data du deler.

Indhold er hentet

Nogle tredjepartstjenestervælger at sælge eller dele data som en del af deres forretningsmodel. Det kan gøre det svært at spore, hvem der har adgang til dine brugeres data.

På samme måde er det svært for dine brugere at gennemskue hvilken data, der indsamles og deles, når de besøger din hjemmeside eller app. Ved at forholde dig til din brug af tredjepartstjenester, kan du give brugerne større tryghed og derigennem styrke din virksomheds brand.

Du kan spørge dig selv:

1

Har jeg tiltro til de virksomheder, som jeg deler data med?

Indhold er hentet

Har du tillid til tredjepartstjenesten, både hvad angår deres anvendelse af den data, du deler med dem, og deres generelle beskyttelse af data.

2

Vedrører den data der deles, særligt udsatte målgrupper?

Indhold er hentet

Er din virksomheds målgruppe særligt udsatte, herunder fx børn? Udover at sikre, at du indhenter samtykke igennem dennes værge/forældre, kan du også overveje, om du bør implementere udvidede tiltag for at beskytte målgruppen. 

3

Kan datadelingen begrænses?

Indhold er hentet

For at beskytte dine kunder og brugere, kan du vælge kun at dele den data, der er nødvendig for, at tredjepartstjenesten kan fungere.

4

Stemmer tredjepartstjenestens dataanvendelse overens med dine egne dataetiske standarder?

Indhold er hentet

Er tredjepartstjenestens databrug i tråd med din virksomheds etiske retningslinjer og de løfter, du har givet til dine kunder? Du kan gennemgå tjenestens vilkår for at sikre de følger dine egne værdier og principper.

5

Er der alternative tredjepartstjenester med andre vilkår?

Indhold er hentet

Du kan undersøge, om der findes andre tredjepartstjenester, som kan levere den samme funktionalitet, men under andre betingelser, såsom mindre dataindsamling eller bedre databeskyttelse.

6

Er der behov for en særskilt databehandleraftale?

Indhold er hentet

Hvis tjenesten involverer behandling af persondata, kan en særskilt databehandleraftale være nødvendig for at sikre, at ansvaret for datahåndtering er klart defineret og ikke utilsigtet anvender dine kunders data.

7

Er tredjepartstjenesten nødvendig for din virksomheds funktionalitet?

Indhold er hentet

Overvej, om det er nødvendigt for din løsnings funktionalitet at anvende tredjepartstjenesten. Dertil kan det undersøges om der findes interne løsninger, som kan opfylde behovet uden at involvere en tredjepartstjeneste.