Indhold er hentet
Ejerskab og vækstambitioner: Planlæg virksomhedens fremtid
Uanset, om du har planer om at vækste eller afhænde din virksomhed, så kræver det grundig planlægning. Uplanlagte ændringer koster hvert år ejerledede virksomheder dyrt. En velplanlagt fremtid for virksomheden kan derimod være med til at styrke dens vækst og øge dens værdi.
Indhold er hentet
Enhver ejerleder bør spørge sig selv: Hvordan ser min virksomhed ser ud om 5 til 10 år? Er jeg den rette (ene)ejer eller leder til den tid og på rejsen derhen? Det er vigtigt at planlægge, hvad der skal ske med virksomheden, når du ikke længere selv kan eller vil stå i spidsen for den.
Hvis du har ambitioner om vækst i virksomheden, kan det måske være en god idé, hvis du udvider din ejerkreds med personer, der kan hjælpe virksomheden med nye kompetencer og kapital. Hvis du ønsker, at medlemmer af familien skal overtage virksomheden, når du vil pensioneres, så kan en glidende og gradvis overtagelse måske være vejen frem.
Overvej, hvordan du ønsker, at virksomheden ser ud om 5 eller 10 år
Indhold er hentet
Er den vokset i antal medarbejdere, forretningsområder, national eller international rækkevidde? Og er der foretaget større investeringer, eller ændringer i ledelsen eller ejerkredsen?
Tænk over din egen rolle i forbindelse med at nå ønskescenariet om 5 eller 10 år
Indhold er hentet
Er du den rette leder frem mod eller i scenariet, eller er der andre end dig i førertrøjen eller i ledelsesteamet? Og kræver scenariet en anden eller udvidet ejerkreds? Hvad er din egen tidshorisont som ejer eller leder?
Overvej, hvordan du planlægger vejen hen mod ønskescenariet
Indhold er hentet
Hvem skal du involvere eller drøfte dine planer med? Hvis du overvejer ændringer i ejerkredsen eller ledelsen, hvem kunne det så være, og hvornår og hvordan vil du involvere dem? Lav en tidsplan.
Indhold er hentet
Ejer du virksomheden sammen med andre?
Hvis du ejer din virksomhed, sammen med andre, kan det også tænkes, at opstår behov for ændring i jeres ejerandele eller fordeling af ansvar. Hvis du ejer din virksomhed sammen med andre, så er det altid en god idé, at I har lavet en ejeraftale, der tydeliggør fordelingen af opgaver imellem dig og de andre ejere, og hvordan jeres samarbejde skal være.

.webp?mw=300)
.webp?mw=1500)