Indhold er hentet
Det kan du få ud af arbejdet med bæredygtighed
Bæredygtighed dækker over mange forskellige indsatser, men de færreste virksomheder har overskud til at arbejde med det hele på én gang. Bliv klogere på, hvilken værdi bæredygtighed kan skabe for din virksomhed, så du ved, hvor du skal gå i gang.
Indhold er hentet
Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad man ønsker at opnå med sine bæredygtighedsindsatser. Uanset hvad dine bevæggrunde er for at arbejde med bæredygtighed, så er din tid bedst brugt ved at fokusere din indsats der, hvor du kan gøre den største forskel både miljømæssigt, socialt og ikke mindst for din forretning. Derfor er det en god ide, at du gør dig overvejelser om, hvilken værdi du vil skabe, før du udvælger de konkrete indsatser, du vil fokusere på.
7 gode grunde til at arbejde med bæredygtighed
Tiltræk kunder og kapital
Indhold er hentet
Når du driver forretning på en ansvarlig måde, vil du have lettere ved at tiltrække og fastholde samarbejdet med kunder og finansielle partnere. Har du dokumentation for dit bæredygtighedsarbejde, kan du dele relevante data med dine samarbejdsrelationer.
Bliv mindre sårbar
Indhold er hentet
Det kan være vigtigt for din forretning at have forståelse for, hvad fremtiden kan bringe, og desuden være forberedt på den. Bæredygtighed er i ordets grundlæggende betydning at skabe noget, der kan holde på lang sigt. Derfor bør bæredygtighedsarbejdet i din virksomhed også omhandle at være mindre sårbar overfor både indvendige og udvendige ændringer. Du bør spørge dig selv ”hvor er min virksomhed sårbar, og kan vi gøre noget ved det?”
Styrket omdømme
Indhold er hentet
Har du et godt overblik over, hvor du har styrker og faldgruber i forhold til bæredygtighed, er det lettere at forebygge aktiviteter, der har negativ indvirkning på fx miljø, menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder. Samtidig kan du hurtigere reagere på dem, hvis de opstår. Du har derfor bedre mulighed for at undgå situationer, der kan skabe dårlig omtale.
Når du kan dokumentere, hvordan du arbejder med bæredygtighed, kan du styrke dit omdømme ved at kommunikere om dine indsatser. For at undgå greenwashing skal du nemlig kunne dokumentere dine udsagn om din virksomheds bæredygtighedsarbejde.
Minimér risici
Indhold er hentet
Ved at kende til hele din værdikæde kan du opdage risici i din forsyning, der kan true virksomheden. En pludselig geopolitisk ændring eller en krise hos leverandører kan hurtigt ændre hele grundlaget for din virksomheds forretning. Derfor bør din virksomhed lave en risikovurdering, der vil fremhæve udfordringer i virksomhedens forsyning. Det kan være alt fra afgrøder og materialer til komponenter og særlige vidensgrundlag.
Nemmere rekruttering
Indhold er hentet
Mange ansatte vælger deres fremtidige arbejdsplads på baggrund af en virksomheds bæredygtige og ansvarlige indsatser. Du står derfor stærkere i forhold til at tiltrække og fastholde dedikerede og dygtige medarbejdere, hvis du arbejder seriøst med bæredygtighedsindsatser.
Mindre forbrug af materialer og ressourcer
Indhold er hentet
Når du optimerer din drift eller genbruger og genanvender materialer, kan du både styrke din bundlinje over tid og bidrage til en positiv udvikling i samfundet, fordi du sparer på dit ressourceforbrug.
Få hjælp til at reducere dit materialeforbrug med cirkulær økonomi
Bidrag til bæredygtig omstilling
Indhold er hentet
Det kan være motiverende for dig og dine kolleger at bidrage til en bæredygtig omstilling. Det kan både være i din egen virksomhed og i din virksomheds værdikæde, at I kan gøre en positiv forskel. Har du afdækket, hvor du især kan optimere din drift, spare på ressourcer eller forebygge CO2-udledning, kan du både spare penge og gøre en positiv forskel for klimaet.
Indhold er hentet
Sæt mål og kom videre
Når du ved, hvad du gerne vil opnå, kan du lettere vælge de rette indsatser. Fx vil en ansvarlighedspolitik ikke være den mest effektive indsats, hvis dit formål er at reducere materialeforbruget i din virksomheds produktion. Omvendt kan en ansvarlighedspolitik måske være lige netop det, som din vigtige samarbejdspartner efterspørger fra dig og dermed være en effektiv indsats, hvis dit formål er at forblive en attraktiv samarbejdspartner.
Læs mere om, hvordan du finder frem til de indsatser, der giver mest værdi i din virksomhed.
Indhold er hentet
Er du i tvivl om, hvor du skal starte?
Læs mere om, hvordan du gennem tre trin kan finde frem til de indsatser, der kan skabe mest værdi for din virksomhed.
Tre trin til at skabe forretningsmæssig værdi i arbejdet med bæredygtighed