Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

CSDDD – direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed

CSDDD er kommende lovgivning, som stiller krav til, at de største virksomheder skal udføre due diligence for at respektere menneskerettigheder og miljøet. Lovgivningen vil gælde fra juli 2027. Bliv klogere på de kommende regler her.

Indhold er hentet

Forslag om ændring af CSDDD

EU-Kommissionen har fremsat et forslag om ændring af lovgivninger på bæredygtighedsområdet, bl.a. CSDDD.

Da forslaget endnu ikke er forhandlet på plads, kan regler og krav ændre sig som følge af lovgivningsprocessen i EU.

Hold dig opdateret om forslaget på Erhvervsstyrelsens hjemmesideÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Hvad er CSDDD?

CSDDD står for Corporate Sustainability Due Diligence Directive og er lovgivning fra EU, der stiller krav til, at visse virksomheder udfører due diligence i forbindelse med bæredygtighed.

Omfattede virksomheder skal identificere, forebygge og håndtere negative indvirkninger på mennesker og miljø. Det skal de gøre ved hjælp af risikobaseret due diligence. Selvom det kun er den omfattede virksomhed, der skal udføre due diligence i medfør af CSDDD, kan virksomhedens direkte og indirekte forretningspartnere blive påvirket af virksomhedens due diligence-indsats.

På denne side kan du læse mere og holde dig opdateret på information om CSDDD.

Hvad betyder risikobaseret due diligence?

Risikobaseret due diligence er en metode, der stammer fra internationale, frivillige retningslinjer fra OECD og FN.

Det er en risikobaseret proces i 6 skridt, som virksomheder kan bruge til at identificere, forebygge og håndtere negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, der er knyttet til virksomhedens forretning.

At due diligence er risikobaseret betyder, at de omfattede virksomheder sætter ind dér, hvor de negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø vurderes at være mest sandsynlige og mest alvorlige.

Læs mere om OECD’s retningslinjerÅbner link i ny fane

Hvilke virksomheder er omfattet af CSDDD?

CSDDD kommer til at omfatte store virksomheder med over 1000 ansatte og mere end ca. 3,3 mia. kr. i global nettoomsætning, uanset branche. I Danmark forventes omkring 130-150 virksomheder at blive direkte omfattet af CSDDD.

Størstedelen af danske virksomheder bliver således ikke omfattet direkte af CSDDD, men kan alligevel blive indirekte påvirket.

Hvis du er leverandør til en større virksomhed, som er omfattet af CSDDD, kan du blive mødt af krav fra den pågældende kunde om at levere bestemte oplysninger om din forretning og dine underleverandører, eller du kan blive bedt om overholde kundens adfærdskodeks.

Omfattede virksomheder må ikke flytte selve ansvaret for at udføre due diligence over på deres forretningspartnere. Den omfattede virksomhed skal også udvise tilbageholdenhed over for de leverandører, der ikke i sig selv udgør en risiko for menneskerettigheder og miljø. Det er en del af det risikobaserede princip i CSDDD, og det er særligt vigtigt for at beskytte SMV’er mod unødvendige byrder.

Hvornår gælder CSDDD fra?

CSDDD vil blive indfaset i etaper fra 2027-2029. Dette gøres for at give virksomhederne tid til at forberede sig, og for at give virksomhederne mulighed for at lære af de erfaringer, de gør sig undervejs i implementeringen.

Hvilke krav skal omfattede virksomheder overholde?

Omfattede virksomheder skal udføre risikobaseret due diligence på områder inden for menneskerettigheder og miljø for deres egen forretning, deres datterselskaber og deres såkaldte ”aktivitetskæder”, som bl.a. dækker hele leverandørkæden.

CSDDD stiller kun krav til virksomhedernes indsats, og ikke krav om resultatet. Omfattede virksomheder skal ikke kunne garantere, at der aldrig vil ske menneskerettighedskrænkelser eller miljøskader hos nogen af deres leverandører, men de skal kunne vise, at de har arbejdet seriøst for at tage hånd om problemer i leverandørkæden ved at udføre risikobaseret due diligence, som loven kræver.

Læs mere om CSDDD på Erhvervsstyrelsens hjemmesideÅbner link i ny fane

Hvordan kan ikke-omfattede virksomheder arbejde med due diligence?

Selvom CSDDD først gælder fra 2027 og kun omfatter de største virksomheder, kan andre virksomheder stadig blive indirekte påvirket af kravene i lovgivningen. Det kan bl.a. ske, hvis du er leverandør til en kunde, der er omfattet lovgivningen.

Et krav i CSDDD er, at omfattede virksomheder skal tage passende foranstaltninger til at håndtere negative indvirkninger – det vil sige forebygge, standse, afbøde og minimere negative indvirkninger, afhængig af den konkrete situation. Som leverandør til en kunde omfattet af CSDDD kan du fx blive mødt af krav fra din kunde om at overholde et adfærdskodeks eller en handlingsplan og følge op med tredjepartskontrol.

Der kan derfor være flere forretningsmæssige grunde til, at du kender til due diligence-processen, selvom din virksomhed ikke er omfattet af CSDDD.

Få en introduktion til de 6 skridt i due diligence for bæredygtighedÅbner link i ny fane

Hvis du allerede er i gang med due diligence, men gerne vil forbedre dit arbejde, kan du bruge værktøjet Ansvarlighedstjekket, som giver overblik over, hvor langt din virksomhed er i arbejdet med due diligence, og hvordan du kan forbedre dig. Ansvarlighedstjekket er udviklet af Erhvervsstyrelsen og NCP Danmark. 

Gå til AnsvarlighedstjekketÅbner link i ny fane

Investér i bæredygtighed

Læg din indsats der, hvor du får størst forretningsmæssig værdi ud af det.