Indhold er hentet
Genopretning og klagemekanisme, hvis du har haft negativ indvirkning
Sjette og sidste skridt i due diligence for bæredygtighed handler om, hvordan din virksomhed bør hjælpe med at sikre genopretning, hvis der er sket en negativ indvirkning. Du skal også etablere en klagemekanisme, der kan bruges af interne og eksterne parter til at klage over aktiviteter i din virksomhed og værdikæde.
Indhold er hentet
Genopretning af skader, du forårsager eller bidrager til
Hvis din virksomhed forårsager eller bidrager til en negativ indvirkning på mennesker, miljø og samfund, forventes det, at du hjælper med at genoprette – eller udbedre – skaden. Genopretning betyder, at du bringer situationen helt eller så tæt som muligt tilbage til tilstanden før den negative indvirkning.
Der findes ikke et facit for, hvordan en virksomhed skal genoprette en negativ indvirkning, da det vil afhænge af situationen. Det er derfor vigtigt, at du tager udgangspunkt i den enkelte hændelse, når du vurderer genopretningen.
Uanset hvilken type skade, din virksomhed har forårsaget eller bidraget til, er det vigtigt, at løsningen reelt hjælper dem, der er blevet påvirket negativt, og at den tager højde for, hvor alvorlig den negative indvirkning er.
Indhold er hentet
Klagemekanisme gør det muligt at klage over negativ indvirkning
Din virksomhed bør etablere en klagemekanisme, hvor det er muligt for fx dine ansatte, leverandører eller kunder at klage over og påpege negativ indvirkning på miljø, mennesker eller samfund, fx brud på menneskerettighederne.
En klagemekanisme kan virke forebyggende og kan tit medvirke til at løse problemer i opløbet, før situationen eskalerer til konflikter eller udvikler sig yderligere.
Klagemekanismen skal både kunne bruges af interne og eksterne personer til at informere virksomheden om aktiviteter i din virksomhed eller i værdikæder, der har en negativ indvirkning på mennesker, miljø og samfund. Det er derfor en god idé at gøre klagemekanismen tilgængelig for både ansatte, leverandører og underleverandører.
Sådan fungerer en klagemekanisme
Selve klagemekanismen kan tilpasses den enkelte virksomhed. Der kan være tale om en særlig mailboks til klager, en telefonlinje eller et system på hjemmesiden, hvor det er muligt at indgive potentielle klager og bekymringer, som virksomheden selv administrerer.
Du kan også vælge en tredjeparts-klagemekanisme, der fx administreres af et advokatkontor, en brancheforening, en fagforening, en civilsamfundsorganisation eller en online portalløsning.
For at sikre, at en klagemekanisme er effektiv og fungerer i praksis, bør virksomheder overholde nogle vigtige principper, når de etablerer mekanismen.
Den bør være åben for personer, der kan blive påvirket af virksomhedens aktiviteter, og de skal opfylde kriterier som legitimitet, tilgængelighed, forudsigelighed, ligeværdighed, kompatibilitet med retningslinjerne, gennemsigtighed og basere sig på dialog og involvering for at finde fælles løsninger.
Det er vigtigt at nævne, at klagemekanismer ikke må bruges til at underminere fagforeningens rolle i håndteringen af arbejdsmarkedskonflikter, og de må heller ikke hindre adgangen til retlige eller ikke-retlige klagemekanismer, herunder de nationale kontaktpunkter etableret i henhold til Retningslinjerne.
Indhold er hentet
NCP Danmark: Den nationale mæglings- og klageinstitution
I Danmark, og andre lande, der har tilsluttet sig OECD's Retningslinjer, er der etableret et nationalt mæglings- og klagesystem, hvor man kan indgive klager over uansvarlig virksomhedsadfærd og overtrædelser af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.
Den danske mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd kaldes NCP Danmark og er det danske nationale kontaktpunkt til OECD's Retningslinjer (NCP står for National Contact Point). NCP Danmark har både til opgave at fremme viden om retningslinjerne og behandle klager om potentielle overtrædelser af dem.
Læs om mæglings- og klageinstitution på NCP Danmarks hjemmeside
