Hvad er told - og hvornår er der told på min virksomheds varer?
Told er et styringsredskab, som lande benytter til at styre mængden og arten af importerede varer. Når du handler med lande inden for EU, skal du ikke betale told.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Når din virksomhed importerer fra lande udenfor EU, skal du registrere dig som importør, udarbejde importangivelser - og eventuelt stille sikkerhed for tolden. Få et overblik over de gældende regler.
Indhold er hentet
Når du importerer varer fra lande uden for EU, skal din virksomhed registreres som importør hos Erhvervsstyrelsen.
Registreringen er nødvendig, for at din virksomhed kan lave importangivelser.
Dette gælder også import fra Grønland og Færøerne, som står uden for EU.
Når du registrerer din virksomhed, får den automatisk tildelt et EORI-nummer, som er din virksomheds CVR-nummer med DK foran. EORI-nummeret identificerer din virksomhed som en virksomhed inden for EU, der handler med tredjelande uden for EU.
Registrér din virksomhed som importør på Virk
Når du registrerer dig som importør, skal du samtidig tage stilling til, om du vil bruge en kreditordning med sikkerhedsstillelse eller betale tolden kontant.
Når du skal betale din told, er der grundlæggende tre muligheder, som er:
Langt de fleste virksomheder vælger denne løsning, så de kan betale tolden samlet én gang om måneden og få varerne udleveret med det samme.
For at kunne gøre brug af denne ordning, skal du dog først kreditgodkendes. Det bliver du ved at tilmelde dig Told- og skatteforvaltningens sikkerhedsstillelsesordning.
Du kan vælge at stille individuel sikkerhed for hver enkelt import i form af kontant indskud, bankgaranti, spærrede bankkonti eller såkaldte ihændehaverpapirer. Du skal godkendes af Toldstyrelsen, for at kunne vælge denne mulighed.
Hvis du ønsker at betale kontant, eller evt. ikke kan blive kreditgodkendt, kan du først få udleveret dine varer, når tolden er betalt og registreret hos Toldstyrelsen. Fra du har betalt, kan der gå op til flere dage, før betalingen er registreret og varerne bliver udleveret.
Læs mere om sikkerhedsstillelse på toldst.dk
Læs mere om, hvordan du betaler din told på toldst.dk
Når du importerer, skal varerne angives til fortoldning i en importangivelse. Du kan selv angive de varer, du importerer, i importangivelsen. Men de fleste vælger at få hjælp hos en toldrepræsentant – for eksempel et speditørfirma eller en transportør.
Angivelsen foregår i Toldstyrelsens systemer:
Hvis du selv vil lave importangivelsen, skal du søge om adgang til disse systemer. I importangivelsen skal din virksomhed blandt andet angive:
Det er de tre vigtige forhold, som afgør, hvor meget told der skal betales for varer, som din virksomhed importerer fra lande uden for EU.
Læs om varekode, toldværdi og dokumentation af produktets oprindelse
Indhold er hentet
Når du som virksomhed køber varer og ydelser uden for EU, skal du indberette importmoms. Dit regnskab skal derfor have en særlig konto til dette. Det er Toldstyrelsen, som beregner din importmoms på baggrund af din importangivelse i toldsystemet. Beløbet finder du på din importspecifikation i TastSelv Erhverv.
Importmomsen oplyser du i din momsindberetning på TastSelv Erhverv i feltet `Moms af varekøb i udlandet både EU og lande udenfor EU. Herefter kan du trække den fra igen som købsmoms - på samme måde, som når du køber af en dansk virksomhed. Dermed har importmomsen ingen økonomisk betydning for din virksomhed. Bemærk at det kun gælder import til erhvervsmæssigt formål.
Læs mere om moms ved import fra lande uden for EU på skat.dk
Indhold er hentet
Se skattestyrelsens video om importmoms.