Kom godt fra start med en cirkulær forretningsmodel

Hvad er en cirkulær forretningsmodel?

Når du skal i gang med at udvikle bæredygtige produkter eller overvejer at omstille din virksomhed i en grønnere retning, kan du med en cirkulær forretningsmodel nedbringe dit forbrug af ressourcer ved at udnytte dem bedre. På den måde kan du mindske din virksomheds påvirkning af miljø og klima, samtidig med at det er økonomisk rentabelt. 

Her beskrives seks centrale typer af cirkulære forretningsmodeller:

• Produkt som service
• Deleøkonomi
• Forlænget levetid
• Genanvendelse
• Tilbagetagning
• Cirkulær forsyningskæde.

Bemærk, at du ofte vil kunne drive forretning ud fra en kombination af de nævnte typer af forretningsmodeller. Fx vil en virksomhed, der tilbyder et produkt som service ofte have interesse i også at arbejde med levetidsforlængelse af produktet.

Læs mere om forretningsmodel

Produkt som service

Med denne forretningsmodel sælger du dit produkt som en service eller funktion. Det vil sige, at din virksomhed beholder ejerskabet til produktet og i stedet sælger de services og funktioner, som produktet kan levere. Forretningsmodellen kræver, at du har et varigt produkt, som kan udbydes som en service. 

Et konkret eksempel kunne være at sælge en belysningsløsning frem for lyspærer, hvor virksomheden gennem fx vedligeholdelseskontrakter og garantier for lyspærernes funktion og levetid sælger belysning som en service til et bestemt område, af en bestemt kvalitet og i en bestemt tidsperiode. Ved at tilbyde dit produkt som en service slipper kunden for at servicere og vedligeholde produktet, ligesom kunden ikke binder en stor sum penge i købet af et produkt.

Fokus på produkt af høj kvalitet

Når din forretningsmodel er at tilbyde dit produkt som en service, vil din virksomhed have fokus på at tilbyde et produkt af høj kvalitet, der sjældent går i stykker, så servicekontrakten med kunden kan overholdes. Samtidig vil fokus være at sikre lave omkostninger til drift og vedligehold. Forretningsmodellen kræver et tæt samarbejde med dine kunder for at sikre løbende vedligehold og udskiftning af defekte produkter, så funktionen eller servicen bevares i kontraktperioden. 

Hvis du vælger produkt som service som din forretningsmodel, skal du være opmærksom på, at du har særlige lovmæssige forpligtigelser. Hvis produktet fx indsamler og behandler data om brugen af et produkt, skal du være opmærksom på regler om ejerskab af data.

Deleøkonomi

Med en deleøkonomisk forretningsmodel kan du understøtte, at flere – både privatpersoner og virksomheder – får adgang til at anvende dit produkt. Det kan fx være, hvis du har biler, maskiner eller værktøj, som du ikke selv bruger løbende, eller hvis det er et produkt, som kun bruges i korte tidsrum ad gangen. Deling foregår ofte ved hjælp af online platforme. Forskellen fra klassiske udlejningsmodeller er, at deleøkonomi foregår imellem to eller flere privatpersoner eller virksomheder, som deler fx maskiner, udstyr eller køretøjer, når de er ledige. 

Deleøkonomiske forretningsmodeller sikrer en bedre udnyttelse af virksomheders og privatpersoners produkter, hvilket har positive effekter på klima og miljø, da der skal produceres færre produkter.

Forlænget levetid

Du kan også vælge en forretningsmodel, som forlænger dit produkts levetid. Det kan du fx gøre ved at fokusere på holdbarheden af produktets materialer, at produktet kan repareres og vedligeholdes, eller ved at produktet videresælges og genbruges. 

Det kan også forlænge dit produkts levetid, hvis du designer det til at blive adskilt. Ved at designe det på en måde, der gør det lettere at adskille, bliver det nemmere at vedligeholde og reparere, og det kan gøre det mere rentabelt at udskifte defekte eller forældede dele. På samme måde kan designet være afgørende for, at du kan adskille og genanvende materialerne, når produktet er udtjent. 

Ved at gentænke den måde, som produkter designes på, kan du altså opnå større ressourceudnyttelse og spare udgifter til indkøb af materialer og bortskaffelse.

En forretningsmodel baseret på forlænget levetid kræver ofte et tæt samarbejde mellem en række leverandører og kunder i værdikæden. Det gælder både, hvilke materialer der anvendes, samt løsninger til, hvordan produktet skal skilles ad efter brug. I samarbejde med kunderne kan din virksomhed sikre, at produktet løbende vedligeholdes, og at det kommer retur efter brug, så det kan genbruges eller genanvendes. 

Genanvendelse 

Der findes også forretningsmodeller, som har fokus på genanvendelse af brugbare ressourcer eller energi fra produkter eller biprodukter, som når fx metaller fra en skrottet bil anvendes til nye produkter. 

Ved både denne type forretningsmodel og ved ’forlænget levetid’ ovenfor kan det være relevant for dig at etablere en tilbagetagningsordning. En tilbagetagningsordning betyder, at du sælger dine produkter til kunden med en særlig aftale om, at du tager dit produkt tilbage, efter kunden har brugt det. 

Tilbagetagning

Tilbagetagningsordninger er relevante, hvis du ønsker at reparere og sælge dit produkt igen eller genanvende materialerne til nye produkter. Pantordninger er et eksempel på tilbagetagning af emballage til genbrug eller genanvendelse, men der er mange andre eksempler, fx tilbagetagning af kaffekapsler, gaspatroner, frugtkasser, paller mv.  Med tilbagetagningsordninger ved du fx, hvilket design og hvilke dimensioner produktet har, hvilket gør det det lettere at genbruge. Desuden kan du fastholde forbindelsen til dine kunder og generere mersalg, fx ved at ’købe’ produktet tilbage mod en voucher, der giver kunden rabat på et andet af dine produkter.

Hvis din virksomhed ønsker at etablere en tilbagetagningsordning og selv stå for affaldsbehandling og ressourceudnyttelse af dine udtjente produkter, skal du være opmærksom på, at der gælder visse dokumentationskrav og miljøhensyn, som du skal overholde. 

Cirkulær forsyningskæde

Med en cirkulær forsyningskæde sikrer din virksomhed gennem samarbejde og partnerskaber i hele værdikæden, at alle materialer og alt affald ikke er skadelige og enten kan nedbrydes af naturen eller genanvendes. 

Vugge til vugge

Vugge til vugge-princippet (cradle-to-cradle) er et eksempel på, hvordan materialer kan genanvendes. Her kan alle de materialer, der indgår i produktet, enten genanvendes efter brug i samme kvalitet eller nedbrydes biologisk og blive til næring for mennesker, dyr eller planter, så du helt undgår affald. 

Hvis din virksomhed fx vil levere materialer til et vugge til vugge-byggeri, skal materialerne kunne genbruges eller genanvendes, enten i nye bygninger eller som dele til andre typer produkter.

Industriel symbiose

Industriel symbiose er et andet eksempel, som dækker over, at én virksomheds rest bliver til en anden virksomheds ressource. Hvis din virksomhed fx har et overskud af materialer, energi eller vand, som du ikke selv kan bruge, kan du overføre disse ressourcer til en eller flere andre virksomheder, som kan bruge restressourcen i deres produktion. Det kan fx være rester af plastik, overskudsstål, spildevand eller overskudsvarme. 

En industriel symbiose kan være relevant, hvis din virksomhed har materialer i overskud, som den ikke bruger. Som afsender af en rest kan det betyde en ny indtægtskilde og færre udgifter til fx affalds- eller spildevandshåndtering. Hvis du er modtager af en rest, kan det betyde adgang til billigere ressourcer eller adgang til ressourcer, som har særlige kvaliteter.

Industrielle symbioser kan oftest betale sig mellem virksomheder, som ligger tæt på hinanden og derved har få transportomkostninger, men der er også rentable eksempler på symbioser over større afstande.