Sådan laver du et klimaregnskab

Første trin handler om, at du skal sætte dig ind i metoden for at opgøre dit klimaaftryk.

Drivhusgasprotokollen er en af den mest brugte og anerkendte internationale frivillige standarder til beregning af virksomheders CO2e-udledning, og den bruges derfor bredt af mange forskellige virksomheder på tværs af landegrænser, sektorer og størrelser.  

Det er fx Drivhusgasprotokollen, som opdeler din virksomheds udledninger i scope 1, 2 og 3, der beskriver om udledningen stammer direkte fra din virksomhed, din energileverandør eller andre steder i din værdikæde.

Når du vil lave din virksomheds klimaregnskab ud fra standarden i Drivhusgasprotokollen, så er det dog vigtigt, at du tager stilling til nogle metodiske valg, inden du går i gang med selve klimaregnskabet.

Afgræsning
Det er vigtigt, at du gør dig det klart, hvordan du i dit klimaregnskab vil afgrænse din virksomheds organisation, da det kan have betydning for, om en udledning tælles med for din egen virksomhed, eller tælles som en udledning i værdikæden. Det vil i sidste ende være afgørende for, hvilket scope udledningen placeres i.

Du kan afgrænse din virksomheds organisation på to måder, ved hhv. ejerandels- eller kontrolmetoden. Ved ejerandelsmetoden skal virksomheden opgøre udledninger svarende til den aktieandel, som virksomheden ejer. Ved kontrolmetoden skal virksomheden som udgangspunkt opgøre 100 % af de udledninger fra aktiviteter, som virksomheden selv kontrollerer. Det vil betyde, at virksomheden skal opgøre 100 % af udledningerne i scope 1 og 2.  

For mange SMV’er er afgrænsningen mest relevant i forhold til, hvordan virksomheden skal opgøre udledningen fra leasede transportmidler, bygninger, kontorer mv. Hvis din virksomhed ejer alle sine aktiviteter, og ikke leaser eller (ud)lejer sådanne aktiver, og heller ikke har delt ejerskab, så vil dit klimaregnskab ikke påvirkes af afgrænsningen.

Derudover skal du tage stilling til, hvilke aktiviteter der skal inkluderes i dit regnskab. Dette handler grundlæggende om at vurdere, hvorvidt du kun vil opgøre scope 1 og 2, eller om du også vil tage scope 3 med. Bemærk at størstedelen af CO2e-udledninger ofte kommer fra virksomheders værdikæde (scope 3). Uanset hvilke scopes du tæller med, skal du så vidt muligt følge princippet om fuldstændighed, dvs. at alle relevante aktiviteter, der er forbundet med en udledning i hvert enkelt scope, tælles med.

Hvis din virksomhed er underlagt kravene i de nye lovkrav til bæredygtighedsrapportering i CSRD, så gælder der særlige retningslinjer for, hvordan du vælger afgrænsning af din organisation, samt hvilke scopes du skal tælle med.

Læs mere om lovkravene for bæredygtighedsrapportering 

Valg af periode
Når du har afgrænset virksomhedens aktiviteter, så skal du vælge den periode, du vil indsamle data for. Det anbefales, at du tager udgangspunkt i virksomhedens finansielle regnskabsår.

En fordel ved at udarbejde klimaregnskabet årligt er, at du kan følge din virksomheds udvikling og løbende sætte nye reduktionsmål mv.

Ligesom i dit finansielle regnskab, så er data det vigtigste input, når du skal lave dit klimaregnskab. Det kan tage lang tid at indsamle de data, du har brug for, og du bør derfor starte i god tid. Det er vigtigt, at du er konsekvent og struktureret i måden, du indsamler data på, så du sikrer høj kvalitet og mulighed for at sammenligne dine resultater år efter år.

Hvis du ikke har overblik over al data fra start, skal det ikke afholde dig fra at gå i gang. Det er de færreste virksomheder, der har al relevant data tilgængelig første gang, de skal udarbejde deres klimaregnskab. Selv i de tilfælde, hvor du kan være usikker omkring nøjagtigheden af data og de beregnede resultater, kan et indledende klimaregnskab stadig være et vigtigt redskab. Det kan stadig hjælpe dig til at komme i gang med at udvælge reduktionsmål og lægge en plan for den videre dataindsamling.

For at kunne beregne dine udledninger, skal du både indsamle data om dine aktiviteter, fx din virksomheds forbrug af el eller indkøb af materialer, og emissionsfaktorer, der kan hjælpe dig med at omregne aktivitetsdata til CO2e.  

Inden du går i gang med dataindsamlingen, er det en god idé at overveje, hvad resultatet skal bruges til. Afhængigt af om det skal bruges som kommunikationsmiddel til eksterne aktører eller som styringsværktøj internt i virksomheden, vil det være fordelagtigt med forskellige detaljeringsniveauer i dataindsamlingen.

Datakvalitet
Datakvalitet er vigtigt, når du skal sikre så præcist et regnskab som muligt, og som skal give det bedste grundlag for den videre udvikling og planlægning.

I et klimaregnskab skelnes der mellem primær og sekundær data.

Primær data
Primær data dækker over data, der afspejler din virksomheds aktiviteter, fx direkte målinger. Primær data kan også være data, der er specifik for dine leverandører. Leverandørspecifikke data omfatter de udledninger, der er i forbindelse med materialer, du har indkøbt.

Sekundær data
Sekundær data dækker over gennemsnitsdata, der kan være indhentet fra offentlige eller private databaser. Du kan bruge sekundær data i de tilfælde, hvor du ikke (i første omgang) har adgang til primær data.

Aktivitetsdata for scope 1, 2 og 3
Dine aktivitetsdata grupperes efter de 3 forskellige scopes, alt efter om udledningen stammer direkte fra din virksomhed, indirekte fra din energileverandør eller andre steder i din værdikæde.

Til opgørelse af scope 1 og 2 skal du indsamle aktivitetsdata om virksomhedens egne aktiviteter og forbrug, fx ved at aflæsning af elmåler, eller hvor mange liter brændstof, der er brugt i dine biler eller lastbiler.

I forhold til opgørelse af scope 3 skal du indsamle data fra din virksomheds værdikæde. Her kan du med fordel spørge efter data i din regnskabs- og indkøbsafdeling. Du kan også tale med kunder, du har solgt produkter til, for at blive klogere på, hvordan de anvender dine produkter.

I Klimakompassets vejledning kan du se flere eksempler på aktiviteter og eksempler på data.

Læs mere i Klimakompassets udvidede vejledning (pdf)

Når du har indsamlet al relevant data, skal du lave selve beregningen af din virksomheds udledninger af drivhusgasser.

Du kan lave beregningen på flere måder. Du kan gøre det på egen hånd eller ved brug af digitale værktøjer. Her kan du bl.a. bruge Klimakompasset, der er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen.

Gennem hele processen er det centralt at være transparent omkring de valg, der er taget undervejs, da der ikke kun er én måde at lave et klimaregnskab på. Du skal derfor sørge for at beskrive din proces og lave en såkaldt regnskabspraksis i forbindelse med, at du laver regnskabet.

Arbejdet med at opgøre din virksomheds klimaaftryk er en tilbagevendende proces, der vil være i gang, så længe din virksomhed eksisterer. Det skyldes, at din virksomheds, dine leverandørers og dine kunders aktiviteter, adfærd og adgang til data løbende ændrer sig, og dermed er din virksomheds klimaaftryk også i konstant forandring.

På baggrund af dit klimaregnskab kan du sætte mål og lave handlingsplaner for, hvor meget du ønsker at reducere din udledning.

Læs mere om, hvordan du kan sætte mål for din virksomheds CO2-udledning

Når du har opgjort dit klimaregnskab for alle udledende aktiviteter, har du fået et overblik over, hvor du med mest effektivt kan sætte ind for at reducere din virksomheds klimaaftryk.

For at målrette dine reduktionstiltag er det en god ide at starte med at identificere, hvor du har de største kilder til udledning af drivhusgasser. Dette kaldes også en hotspot analyse, og den hjælper dig med at træffe beslutninger om, hvor du kan indsætte de mest effektfulde tiltag.

For at lette arbejdet med at indsamle data i fremtiden, kan du med fordel systematisere din data, så det er nemt at tilgå og gentage opgørelsen i fremtiden. Det kan du fx gøre ved løbende at notere, hvordan du har beregnet din opgørelse, og gemme eventuel dokumentation, så det nemt kan genbesøges.