Få adgang til dine ansøgninger og tilskud, og tilpas din profil, så du får besked om indhold, der er relevant for dig.
Indhold er hentet
Artikel
Sådan håndterer du investorfradrag
Investorfradraget er et skattefradrag for investeringer i visse små og mellemstore unoterede selskaber, der er i en opstarts- eller vækstfase. Bliv klogere på, hvad investorfradrag er.
Investorfradraget kan gives, hvis en privatperson investerer direkte eller indirekte i visse selskaber, der er i en opstarts- eller vækstfase.
Formålet med investorfradraget er at styrke iværksætterkulturen og give virksomhederne lettere adgang til risikovillig kapital.
Investeringen kan laves ved:
direkte investering investerer en privatperson direkte i et selskab
indirekte investering investerer en privatperson i et selskab via en investorfradragsfond.
Sådan indberetter du investorfradrag
Hvis du ejer et unoteret selskab og tager imod en investering, så din virksomhed kan vækste, skal du indberette investeringen til Skattestyrelsen.
Det er en betingelse, at din investor skriftligt gør dig opmærksom på, at han/hun ønsker at benytte investorfradragsordningen.
Når du på skrift har modtaget besked om, at din investor vil benytte sig af ordningen, skal du indberette investeringen til Skattestyrelsen, så investoren kan få sit fradrag.
Hvis investoren har lavet investeringen indirekte, er det investorfradragsfonden, der skal indberette investeringen.
Det kan være svært at finde rundt i investorfradragsloven. Derfor er det vigtigt at få hjælp af en professionel. En rådgiver kan hjælpe med at vurdere, om dit selskab og investeringen opfylder investorfradragslovens betingelser.
Som lønmodtager kan du spare op til at starte din egen virksomhed på en etableringskonto eller iværksætterkonto i et pengeinstitut og trække indskuddene fra i skat. Bliv klogere på, hvad etablerings- og iværksætterkonto er.