Indhold er hentet
Få styr på skat og moms i din enkeltmandsvirksomhed
Hvis du har startet en momsregistreret enkeltmandsvirksomhed – eller tænker på at gøre det – så kom godt fra start ved at se de tre videoer fra Skattestyrelsen om regnskab, moms, bogføring, fradrag mv.
Indhold er hentet
Skattestyrelsen har udarbejdet en introduktionspakke, der henvender sig til nystartede enkeltmandsvirksomheder. Bliv klogere på, hvad der gælder for din virksomhed.
Se video og webinar, hvor du bl.a. får en introduktion til:
Regnskab
Indhold er hentet
Hør bl.a. om vigtigheden af at holde din privatøkonomi adskilt fra din virksomhedsøkonomi, så du kan dokumentere indtægter og udgifter i din virksomhed. Lær også om kravene til din faktura, kørebog mv.
Momsindberetning og betaling
Indhold er hentet
Du skal altid indberette moms, uanset om du har haft aktivitet eller ej i din virksomhed. Hør om de vigtigste momsfrister og få indblik i, hvordan du indberetter og betaler moms.
Skatteforhold for din virksomhed
Indhold er hentet
Find ud af, om du i skattemæssig forstand driver erhvervsmæssig virksomhed, eller om du driver ikke-erhvervsmæssig virksomhed eller er honorarmodtager eller lønmodtager. Det er nemlig afgørende for dine skatteforhold.
Se også dette webinar, hvor du bl.a. får en introduktion til:
Opbygning af regnskabet
Indhold er hentet
Hør om, hvordan et regnskab skal bygges op i en resultatopgørelse og en balance, og om private hævninger har betydning for resultatet i en personligt ejet virksomhed.
Bogføring
Indhold er hentet
Du skal løbende bogføre alle indtægter og udgifter i din enkeltmandsvirksomhed. Her er det bl.a. vigtigt, at du har bilag på alle virksomhedens økonomiske transaktioner. Hør mere om digital bogføring og om, hvordan du bogfører korrekt.
Fradrag og bogføringsguiden
Indhold er hentet
Find ud af, hvilke udgifter der er fradrag for, og hvordan du bruger Skattestyrelsens bogføringsguide, når du er i tvivl om, hvordan du skal bogføre et bilag.
Indhold er hentet
Start-up med skat
Start-up med skat er et vejledningsunivers, som hjælper dig, der netop har startet en virksomhed. Her kan du lære om skat, moms og alt det andet, du skal have styr på i de første år som selvstændig.
Gå til Start-up med skat på skat.dk
Bogføringsguiden
Få hjælp til at bogføre dine bilag, og få de rigtige fradrag ved at bruge Bogføringsguiden på skat.dk. Guiden er vejledende og rummer de mest almindelige emner og typer af bilag, som du har brug for.
.webp?mw=1500)