Indhold er hentet
Finansiering til din virksomheds opstart
Der findes flere måder at finde finansiering som iværksætter. Få overblik over nogle af de vigtigste muligheder for finansiering, når du starter virksomhed.
Indhold er hentet
Finansiering er en vigtig del af livet som iværksætter. Uanset hvilken idé du ønsker at realisere i din nuværende eller kommende virksomhed, vil du få brug for penge. Penge til udvikling, leje af lokaler, opbygning af lager, køb af maskiner eller noget helt tredje. Behovene er individuelle, og de vil derfor variere meget.
Finansieringen til din opstart kan komme flere steder fra. I denne artikel kan du læse om nogle af de mest udbredte muligheder.
Start med at få overblik over dit behov
Det er vigtigt, at du får overblik over dit finansieringsbehov. Her kan du starte med at lave et etableringsbudget. Budgettet skal være baseret på realistiske forventninger, hvor du bl.a. skal afsætte penge til uforudsete udgifter.
Når du har lavet et budget, så har du en god idé om, hvor mange penge du har behov for i den første periode, og hvornår det er realistisk at komme i gang.
Indhold er hentet
Har du brug for mere viden om dine finansieringsmuligheder?
Få en snak med vores erfarne forretningsudviklere. De kender markedet, har personlige erfaringer og faglige kompetencer – og de står klar til at hjælpe dig. Helt gratis!
Indhold er hentet
Eget indskud og opsparing
Du vil typisk opleve, at der vil blive stillet krav om, at du selv indskyder et større eller mindre beløb i virksomheden, fx hvis du går til et pengeinstitut.
Overvej dine muligheder for at bidrage med egen finansiering, fx i form af opsparing.
Læs om skatteordninger til finansiering knyttet til opsparing
Pengeinstitutter (lån)
I langt de fleste tilfælde vil dit eget indskud ikke kunne dække hele dit finansieringsbehov. Derfor vil du også skulle skaffe ekstern finansiering i form af lån (fremmedkapital) i et pengeinstitut eller lignende.
Du skal være opmærksom på, at en bank oftest vil stille krav om privat sikkerhedsstillelse. Du kan også blive bedt om at fremlægge en forretningsplan.
Få hjælp til at lave din forretningsplan
Læs om finansiering med erhvervslån
Investorer
Hvis du er interesseret i at afsøge, om investorer kunne have interesse for din virksomhed, skal du gøre op med dig selv, om en investor overhovedet er relevant for de ambitioner, du har for din virksomhed.
Du skal være opmærksom på følgende: Når en investor køber noget af virksomheden, giver du vedkommende:
- ret til at få en del af overskuddet
- større eller mindre indflydelse på virksomhedens ledelse.
Der findes mange forskellige typer af investorer, fx Business Angels, som er private personer, der tilfører kapital til opstart af virksomheder.
Læs mere om, hvordan du pitcher over for investorer
Læs mere om finansiering med egenkapital
Crowdfunding
Crowdfunding er en måde at søge finansiering gennem en større gruppe af private personer og aktører, der ønsker at bidrage til at realisere ens idé. Det foregår ved, at man sælger sin idé eller projekt via en crowdfunding-platform på internettet.
Der findes flere typer af crowdfunding og flere crowdfunding-platforme, som du kan finde ved at søge på nettet.
Økonomiske tilskudsordninger
Der findes flere tilskudsordninger på tværs af erhvervsfremmesystemet, som bl.a. kan søges af iværksættere.