”For os handler det ikke om at tjene penge på hinanden"

Hver onsdag uddeler Københavns Fødevarefællesskab poser med alt fra kartofler og palmekål til spinat og svampe. Indholdet varierer efter årstiden, men det er stensikkert, at det kommer fra lokale producenter. 

Københavns Fødevarefællesskab er en forbrugsejet virksomhed, der blev stiftet i 2008 med cirka 15 medlemmer og målet om at skabe et alternativ til supermarkederne, som var mere bæredygtigt og lokalt orienteret. Siden har fællesskabet haft vokseværk og har i dag ni afdelinger rundt omkring i hovedstaden. 

Alle har noget at sige

Københavns Fødevarefællesskab er - udover de ni lokalafdelinger - opdelt i arbejdsgrupper og en bestyrelse, som medlemmerne selv har peget på. Det er dem, der står for den daglige drift, men alle medlemmer har mulighed for at påvirke retningen for virksomheden. 

Hver anden måned indkaldes der til fællesmøde, hvor de større beslutninger træffes. Her gælder princippet ét medlem, én stemme, fortæller Jonathan Aardestrup, som er fælleskoordinator i Københavns Fødevarefællesskab:

”Alt er opstået på grund af medlemmerne. I dag er det stadig os, der former det hele.”

Medlemmerne i Københavns Fødevarefællesskab er en alsidig gruppe, der tæller alt fra pensionister og studerende til familier og enlige, men meden fælles interesse for at gøre verden bedre, som Jonathan Aardestrup formulerer det. Således spiller værdier og interesser ofte en central rolle i forbrugsejede virksomheder, fordi de skaber engagement og fællesskab.

Du må yde, før du kan nyde

Hos Københavns Fødevarefællesskab handler det mere om at skabe værdi for medlemmerne end om økonomisk overskud. Det hænger godt sammen med den bæredygtige tankegang, siger Jonathan Aardestrup:

”Det handler for os ikke om at tjene penge på hinanden, men om at have et fællesskab, hvor vi arbejder sammen", forklarer han.

Hvert år melder nye medlemmer sig ud efter blot et par måneder, fordi de havde forventet mere service

I forbrugerejede virksomheder stilles der ofte krav til medlemmerne for, at tingene kan løbe rundt. Det kan være i form af økonomisk betaling, men ofte handler det om, at medlemmerne skal være aktive.

Sådan er det også i Københavns Fødevarefællesskab. Her forpligter medlemmerne sig til frivilligt arbejde, såsom at pakke grøntsagsposer eller løse administrative opgaver. Jonathan Aardestrup anerkender, at denne model ikke er for alle. Københavns Fødevarefællesskab oplever hvert år, at nye medlemmer melder sig ud efter blot et par måneder, fordi de havde forventet mere service, forklarer han.

I dag har Københavns Fødevarefællesskab mellem 400 og 600 medlemmer. For Jonathan Aardestrup er det et bevis på, at den forbrugsejede tankegang virker. 

”Selvom det kræver engagement fra medlemmerne, viser det, at fællesskab kan skabe både økonomisk og social værdi,” lyder det fra Jonathan Aardestrup.