Indhold er hentet
Gælder der krav og regler til opstart af virksomhed i din branche?
Der kan gælde særlige krav til registreringer, godkendelser og autorisationer i din branche, når du starter virksomhed. Læs mere om nogle af de brancher, hvor du skal være opmærksom.
Indhold er hentet
Hvis du fx skal starte en restaurant, en VVS-installatørforretning eller en helt tredje type virksomhed, vil der ofte gælde specifikke krav og regler til registreringer, autorisationer eller godkendelser for din branche.
På denne side kan du få et overblik over udvalgte branchespecifikke krav og autorisationer, du skal være opmærksom, når du starter virksomhed.
Vær opmærksom på, at listen er eksemplificerende og derfor ikke udtømmende. Det er altid dit ansvar at undersøge, hvilke regler der gælder for netop din virksomhed.
Fødevarevirksomheder
Hvis du planlægger at starte en fødevarevirksomhed, skal virksomheden registreres hos Fødevarestyrelsen. En fødevarevirksomhed kan være en kiosk, et pizzeria, en café, en restaurant, et slagteri, webshop m.v.
Virksomheder, som producerer, sælger eller transporterer fødevarer, er alle fødevarevirksomheder. Det gælder, uanset om der er tale om råvarer eller færdiglavet mad. Alkoholiske drikke, kosttilskud og slik er også fødevarer.
Som fødevarevirksomhed skal du bl.a. have styr på din egenkontrol, og du skal have styr på indretningen af dine lokaler.
Du skal registrere din virksomhed som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen.
Læs mere om, hvordan du kommer i gang som fødevarevirksomhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Arbejde med el, vvs, tatovering, mv.
En række erhverv kræver en autorisation eller godkendelse af dig som person eller din virksomhed. Der kan også være krav til registrering af dig som person, din virksomhed eller dine produkter. Det gælder bl.a. ved:
- Arbejde med el, vvs, kloak eller gas, der kræver virksomhedsautorisation eller virksomhedsgodkendelse samt godkendelse af en fagligt ansvarlig.
- Tatoveringssteder kræver både registrering af virksomheden og tatovørerne.
- Sælger du e-cigaretter og tobak, skal både virksomheden og produkter registreres af enten dig eller producenten.
Læs om krav til de forskellige erhverv på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside
Hos Sikkerhedsstyrelsen kan du også læse mere om, hvordan du søger autorisation, hvis du skal arbejde med el, vvs, kloakering.
Læs mere om, hvordan du får en virksomhedsautorisation
Virksomhed i sundhedssektoren
Hvis du har en sundhedsuddannelse og vil arbejde eller starte virksomhed, så skal du muligvis søge autorisation, inden du kan arbejde inden for dit fag. Det gælder bl.a. arbejde som fysioterapeut, tandlæge, fodterapeut, klinisk diætist, mv.
Du søger autorisation på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, hvor du også finder et overblik over sundhedsuddannelser, der kræver autorisation.
.webp?mw=1500)