Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

CenSec

CenSec - Center for Defence, space & Security - handler om samarbejde, innovation, produkter, services og viden til værdikæderne i forsvars-, rum-, og sikkerhedssektorerne

Hovedkontor

Gravene 2, 1. th

8800 Viborg

Vis på kort
Aktive ydelser på platformen:
9

Indhold er hentet

CenSec – Center for Defence, Space & Security – er den danske erhvervsklynge for stakeholdere inden for forsvars-, rum-, og sikkerhedsindustrien. CenSec har over 200 medlemmer bestående af danske og internationale SMVer, større virksomheder, vidensinstitutioner og forsknings- og teknologiske organisationer.

CenSecs medlemmer samarbejder, innoverer og leverer produkter, services og viden til værdikæderne i forsvars-, rum-, og sikkerhedssektorerne.

Gennem vores voksende netværk og økosystem, hjælper CenSec medlemmer med at bygge forretning, udvide markedsviden og -kompetencer, såvel som innovation og vækst. Derudover arbejder CenSec med entreprenører, systemintegratorer, Forsvarsministeriet osv. for at identificere, udvikle og anbefale passende leverandører og underleverandører.

CenSec blev etableret i 2004 som et netværk. Siden 2007 har CenSec fungeret som en formel forening og en privat medlemsbaseret klyngeorganisation, der startede med at fokusere alene på forsvars- og sikkerhedsindustrien, men siden har udvidet sit faglige fokusområde til også at inkludere rumområdet.

I 2014 blev CenSec godkendt som nationalt innovationsnetværk og blev dermed en del af det officielle nationale innovationsfremmesystem. Først med oprettelsen af innovationsnetværket ”Inno-Pro” med fokus på avanceret produktion blandt virksomheder, der arbejder med at imødegå de mange trusler mod den danske stat, samfund og borgere. I 2018 blev Inno-Pro transformeret til ”Inno-Sec” – Innovationsnetværket for Sikkerhed, hvor arbejdet stadig var fokuseret på innovation blandt danske virksomheder – men med et direkte sigte på områderne forsvar, rum og sikkerhed. Inno-Sec løb indtil 2020.

I 2021 blev CenSec udnævnt som en af Danmarks 13 erhvervsklynger, og er blevet tildelt rollen som den spirende klynge indenfor forsvar, rum og sikkerhed.