Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

Eksportørregistrering, told og moms - når du sælger til lande uden for EU

Når din virksomhed eksporterer til lande udenfor EU, skal du registrere dig som eksportør og udarbejde eksportangivelser. Få et overblik over de gældende regler.

Skrevet i samarbejde med:

Indhold er hentet

Når du eksporterer varer til lande uden for EU, skal din virksomhed registreres som eksportør hos Erhvervsstyrelsen.

Registreringen er nødvendig, for at din virksomhed kan lave eksportangivelser.

Dette gælder også for eksport til Grønland og Færøerne, som står uden for EU.

Registrér dig som eksportør og få et EORI-nummer

Når du registrerer din virksomhed som eksportør, får den automatisk tildelt et EORI-nummer, som er din virksomheds CVR-nummer med DK foran.

EORI-nummeret identificerer din virksomhed som en virksomhed inden for EU, der handler med lande uden for EU.

Registrér din virksomhed som eksportør på VirkÅbner link i ny fane

Eksportangivelser

Når du eksporterer varer, skal du angive alle varer, som din virksomhed fører ud af EU's toldområde, i en eksportangivelse.

Du kan selv angive de varer, der skal eksporteres, i eksportangivelsen. Men de fleste vælger at få hjælp hos en toldrepræsentant – for eksempel et speditørfirma eller en transportør.

Angivelsen foregår i Toldstyrelsens system DMS (Declaration Management System).

Hvis du selv ønsker at udfylde dine eksportangivelser, skal du søge om adgang til dette system.

Læs mere om DMS EksportÅbner link i ny fane

I eksportangivelsen skal din virksomhed blandt andet angive:

  • varekoden
  • oprindelseslandet for varen
  • toldværdien.

Læs om varekode, toldværdi og dokumentation af produktets oprindelseÅbner link i ny fane

Dokumenter, som skal følge din forsendelse

Når dine varer føres ud af landet, skal en række oplysninger fremgå af forsendelsen, så tolden og eventuelt andre afgifter kan beregnes i modtagerlandet. Dine virksomhedsoplysninger, varekoden, produktets oprindelse og toldværdien skal blandt andet fremgå af forsendelsen.

Derudover skal der vedlægges en handelsfaktura eller alternativt en proformafaktura. Du skal for eksempel anvende en proformafaktura, hvis du sender erstatningsvarer, prøver, reklamer, gaver eller returvarer. Vær dog opmærksom på, at der evt. skal betales told i modtagerlandet for vareprøver eller gaver over en vis værdi.

Hvis du anvender et speditørfirma eller en transportør, vil de være behjælpelige med at udfærdige dokumenterne. Afhængigt af speditør eller transportør og land skal dokumenterne enten vedlægges forsendelsen eller sendes elektronisk. De skal altid udarbejdes på engelsk.

Tolden påvirker din vares pris

Tolden pålægges i det land, hvor din kunde modtager varen - og betales oftest af kunden ved modtagelse af varen. Toldafgiften gør derfor din samlede pris over for kunden højere og har stor betydning for dit produkts evne til at konkurrere med lignende produkter.

Hvis du ikke vil besvære din kunde med at skulle afregne omkostninger for told og eventuelle andre afgifter, tilbyder nogle speditører og transportører at afregne disse omkostninger på dine vegne og fakturere omkostningerne videre til dig. Det kaldes Duties and Taxes Paid (DTP) eller Delivered Duty Paid (DDP).

Hvis du bruger denne metode, og du på forhånd har beregnet tolden på dine varer, kan du indregne disse omkostninger i prisen, som du tager for varen. 

Læs mere på Toldstyrelsens hjemmeside om hvad du skal gøre som eksportørÅbner link i ny fane

Momsregler, når du eksporterer til lande udenfor EU

Øg dit salg

Et salg eksploderer sjældent fra den ene dag til den anden, men med en grundig forberedelse og målrettet tilgang har du taget de første afgørende skridt.

Indhold er hentet