Indhold er hentet
Introduktion til erhvervsfremmesystemet
Det danske erhvervsfremmesystem består af en række organisationer og institutioner, der har en fælles ambition om at hjælpe danske virksomheder med start, udvikling og drift. Det offentlige erhvervsfremmesystem er ikke kommercielt, og ofte er hjælpen gratis for de deltagende virksomheder.
Indhold er hentet
Erhvervsfremmesystemet består af forskellige typer aktører, hvor nogle har erhvervsfremme som kerneaktivitet, mens andre aktører har andre primære formål, hvor de bedriver erhvervsfremmende aktiviteter afledt heraf.
Kernen af erhvervsfremmesystemet består af erhvervshuse, klynger, statslig erhvervsfremme og i varierende grad lokal erhvervsfremme. Disse aktører har - i grove træk - til formål at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv.
Kernegruppen suppleres af en række andre aktører i form af for eksempel videninstitutioner, der blandt andet beskæftiger sig med at overføre viden fra forskningsverden til virksomheder, og myndigheder der blandt andet skal hjælpe virksomheder med at forstå gældende lovgivning.
Økosystemet for erhvervsfremme
Indhold er hentet
Det danske erhvervsfremmesystem betjener årligt et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Langt de fleste indsatser har et bredt SMV-fokus, mens dele af indsatsen har et særligt iværksætterfokus. Der findes ikke en samlet statistik for, hvor mange virksomheder og iværksættere der hvert år hjælpes af systemet, men alene Virksomhedsguiden besøges af mere end 500.000 brugere årligt.
Virksomhedsguiden er det digitale knudepunkt for erhvervsfremmesystemet, hvor virksomhederne får adgang til vejledende artikler, cases, digitale guides og skabeloner, som alle er forfattet eller godkendt af autoritative kilder. Derudover giver Virksomhedsguiden overblik over alle tilbuddene fra erhvervsfremmesystemets aktører, så virksomhederne kan finde de tilbud, som passer til deres situation og ønsker. Fælles for tilbuddene er, at de er af almennyttig karakter. Det vil sige, at indsatsen ikke sker med profit for øje.
