Ministerier og styrelser
Ministerier og styrelsers rolle i erhvervsfremmesystemet er primært at forklare og vejlede om de love og regler, som er gældende for dansk erhvervsliv. Derudover kan ministerier og styrelser udbyde virksomhedsrettede initiativer, fx midlertidige puljer, besluttet af folketinget.
Indhold er hentet
Det er afgørende for danske virksomheder, at de forstår de love og regler, som de skal efterleve. Derfor gør ministerier og styrelser en stor indsats for at forklare reglerne gennem egne hjemmesider, på Virksomhedsguiden og ved hjælp af anden kommunikation.
Udover kommunikationen omkring love og regler, så varetager de statslige myndigheder også indberetninger, kontrol og tilsyn og anden myndighedsudøvelse inden for deres ressort, herunder forvaltning af erhvervsordninger og andre ordninger med form af støtte
til erhverv, hvorigennem der overføres statslige midler til virksomheder og institutioner.
Det er regeringens ministre, der er øverste ansvarlige for de respektive ministerier og styrelser. På Folketingets hjemmeside er det muligt at se et aktuelt overblik over ressortfordelingen.
