Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

Beskyt din virksomheds navn, logo og produktnavne med et varemærke

Du kan gøre det sværere for kopister at stjæle din idé ved at beskytte din virksomhed med et varemærke. Vælger du at registrere dit varemærke, sender du et klart signal til omverdenen om, at du ejer retten til det, du sælger.

Indhold er hentet

Hvad er et varemærke, og hvad koster det?

Et varemærke er en eneret til de elementer, der kendetegner din virksomhed. Det er typisk din virksomheds navn, logo eller produktnavne.

Mere om immaterielle rettigheder og innovation

Prisen for at registrere et varemærke varierer alt efter i hvor mange lande, det skal gælde, og hvor mange produktkategorier dit varemærke skal beskyttes for. Grundprisen for en varemærkeregistrering i Danmark er 2.000 kr.

Du kan ansøge om at få dit varemærke registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Det får du ud af at registrere dit varemærke

1

Stop kopister

Indhold er hentet

Du kan bruge dit varemærke til at forhindre andre i at efterligne eller kopiere dit brand. Varemærket er dit bevis på, at du ejer retten til din virksomheds navn, logo eller produktnavne.

2

Styrk genkendeligheden hos dine kunder

Indhold er hentet

Dit varemærke hjælper dine kunder til at genkende din virksomhed, dit navn eller dine produkter, og det er med til at adskille dig fra dine konkurrenter. Derfor kan der ligge stor værdi i varemærket, fordi det bliver forbundet med en bestemt kvalitet. 

3

Udvid dit marked og tjen penge

Indhold er hentet

Du kan sælge eller udlicensere dit varemærke til andre, og på den måde tjene penge på din idé. Det kan være relevant, hvis du gerne vil udvide din forretning, for eksempel via en franchise-aftale.

Se skabelon til licensaftale

4

Tiltræk finansiering og samarbejdspartnere

Indhold er hentet

Med et registreret varemærke kan du vise, at din virksomhed har potentiale, og at du arbejder seriøst med din forretning. Det kan være med til at give potentielle investorer og samarbejdspartnere sikkerhed for deres investeringer.

Du skal opfylde nogle krav for at registrere dit varemærke

Indhold er hentet

Afsøg markedet, inden du tager beslutning om varemærke

Undersøg, om andre allerede har beskyttet det varemærke, du gerne vil benytte og have rettigheden til. Du kan nemlig ikke få eneret til et varemærke, hvis det er identisk med eller ligner eksisterende varemærker.

Ved at undersøge eksisterende varemærker kan du bedre sikre, at du ikke kommer til at krænke andres rettigheder.

Du har mulighed for at søge gratis i Patent- og Varemærkestyrelsens database: 

Søg i databasen for patenter og varemærkerÅbner link i ny fane

Hvis du har brug for hjælp til at undersøge, hvad der findes af eksisterende rettigheder, findes der både privat og offentlig rådgivning.

Koordiner arbejdet med at udvikle virksomhedens brand og identitet

Du kan tabe både tid og penge, hvis du ikke får koordineret dit arbejde med at udvikle din virksomheds identitet i form af: Firmanavn, logo, produktnavne og domæne til din webshop eller dit website. Du bør ikke pitche for investorer og bruge penge på markedsføring, før du har styr på rettigheder og har indkøbt domæne. Det er dyrt og ærgerligt at stå med foldere og merchandise og finde ud af, at man ikke må bruge det navn og logo, man havde planlagt - eller at domænet til den planlagte webshop er optaget.

Firmanavn

Indhold er hentet

Når du skal vælge navnet til din virksomhed, skal det adskille sig fra andre virksomheders firmanavn. Det gælder både for hovednavn og binavn. Bliv klogere på, hvilke regler og muligheder du skal være opmærksom på, når du skal finde et unikt firmanavn.

Læs mere om firmanavnÅbner link i ny fane

Domænenavn

Indhold er hentet

Domænenavnet - eller i daglig tale blot domænet - er den unikke adresse, som du bruger, når du skal finde en hjemmeside eller skrive en e-mail.

Læs mere om domænenavnÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Unik på nettet

Du kan bruge Unikpånettet.dk til at lave en samtidig søgning på, om dit varemærke, firmanavn og domæne er ledigt.

Unikpånettet.dk - Slut ring om dit brandÅbner link i ny fane

Indhold er hentet

Hvordan opnår du beskyttelse af dit varemærke?

Du kan ansøge om at få registreret dit varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Med en registrering har du dokumentation for, at det er dig, der har eneretten til navnet.

I princippet kan du få et varemærke uden at registrere det, men bare ved at tage det i brug. Hvis du går i gang med at bruge for eksempel dit navn eller logo, vil der være tale om et ibrugtaget varemærke. Hvis du kommer i konflikt med andre om din ret til et bestemt varemærke, der ikke er registreret, kræver det, at du kan dokumentere en omfattende brug af varemærket. Har du derimod et registreret varemærke, vil du ikke altid skulle dokumentere brug i samme omfang.

Derudover er det ikke alle lande, der anerkender ibrugtagne varemærker. I disse lande er det derfor nødvendigt at registrere dit varemærke. Er du i tvivl om forskellen på registrering og ibrugtagning, er du velkommen til at kontakte kundeservice hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Det er uforpligtende og gratis.

Gå til registrering af varemærke på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmesideÅbner link i ny fane

Indhold er hentet