Indhold er hentet
Ejeraftale
Ejer du et selskab sammen med andre, kan I beskrive betingelserne for jeres fælles ejerskab i en ejeraftale. Læs mere om, hvad du skal overveje, og hvordan du udformer en ejeraftale.
Indhold er hentet
Ejeraftalen kan skabe klarhed for ejerne
Ejerkonflikter kan være ødelæggende for både virksomheden og ejerne selv. Hvis du indgår en ejeraftale, inden eventuelle konflikter opstår, kan aftalen blive et vigtigt redskab til både at forebygge og løse konflikter, når de opstår.
En ejeraftale kan bruges til at sætte rammer for de indbyrdes ejerforhold i et selskab. Det kan fx omfatte fordelingen af opgaver mellem dig og andre ejere, hvordan jeres samarbejde skal være, og hvordan I håndterer ændringer i ejerforholdet eller eventuelle konflikter.
Ejeraftalen er frivillig og ikke bindende
En ejeraftale er en civilretlig aftale mellem parter, der har ejerskab i samme virksomhed. Ejeraftalen beskriver ejernes indbyrdes forhold, og er ikke bindende for virksomheden.
Den kan ikke erstatte de beslutninger, der bliver truffet på virksomhedens generalforsamling, og den kan heller ikke erstatte eller supplere virksomhedens selskabsretlige dokumenter, dvs. stiftelsesdokumenter og vedtægter.
Udarbejdelse af ejeraftale
Hvis du er i tvivl om, hvad indholdet eller formuleringerne skal være i din ejeraftale, bør du overveje at søge professionel rådgivning.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning, som beskriver, hvilke krav der gælder for ejeraftaler.