Som forretningsdrivende kan du risikere uventet at blive påvirket af udefrakommende omstændigheder, der gør det umuligt at leve op til indgåede forretningsaftaler. Dette kaldes force majeure, og ofte er de udefrakommende og uventede begivenheder krig, naturkatastrofer, større sygdomsudbrud eller forbud fra myndigheder.
Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i de kontraktlige forpligtelser, som du har indgået eller er ved at indgå, og orienterer dig i bestemmelserne om misligholdelse og særligt i bestemmelserne om force majeure.
Hvad er de almindelige bestemmelser for misligholdelse af aftaler?
Det almindelige udgangspunkt efter dansk ret er, at hvis en sælger ikke kan levere i overensstemmelse med en indgået aftale, så kan køberen gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor sælgeren.
Ved en længerevarende forsinkelse vil køber typisk overveje at ophæve aftalen. Sælgeren kan som følge heraf i yderste konsekvens blive erstatningsansvarlig over for køberen, som en konsekvens af sælgerens forsinkelse eller manglende levering. Ligeledes kan en køber blive erstatningsansvarlig over for en sælger, hvis køberen ikke er i stand til at modtage (og betale) for varen.
Det kan dog forekomme, at en kontraktpart kan være ansvarsfri, hvis der indtræder en force majeure-situation. Det kommer bl.a. an på, hvilket lands regler en kontrakt er underlagt (lovvalg), og hvad der står i kontrakten.
Hvad er force majeure
I kontrakter indsættes ofte en bestemmelse, som regulerer force majeure-situationer, herunder hvad der kan kvalificeres som force majeure. Force majeure kan normalt defineres som en udefrakommende og uforudset begivenhed, der gør, at en aftalepart ikke kan opfylde sine forpligtelser. Begivenheden skal endvidere være af en sådan art, at selv ikke forsvarlige forholdsregler efter almindelig erfaring kunne have sikret opfyldelse. Det kan fx være krig, naturkatastrofer, eller udførselsforbud/indførselsforbud.
Hvis der foreligger en force majeure-situation, kan en kontraktpart være ansvarsfri, dvs. fri for erstatningsansvar, selv om denne ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til den indgåede aftale.
Hvad hvis min kontrakt ikke siger noget om force majeure?
Hvis en kontrakt ikke indeholder bestemmelser om force majeure, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at force majeure ikke kan påberåbes af en kontraktpart. Det skyldes, at nogle lande har en force majeure-doktrin, som kan påberåbes, uanset at der ikke er indsat en force majeure-klausul i kontrakten.
I andre lande gælder imidlertid ikke en force majeure-doktrin, og her er det derfor afgørende, at der er taget stilling til force majeure i aftalen mellem parterne.
Hvorfor er det vigtigt, hvilket lands regelsæt kontrakten er bundet op på?
Kontrakters lovvalg (hvilket lands regelsæt kontrakten er bundet op på) er relevant i de tilfælde, hvor kontrakten er tavs om force majeure, når det skal afgøres, om force majeure på trods heraf alligevel kan gøres gældende.
Såfremt aftaleparter ikke kan blive enige om, hvorvidt der foreligger et brud på misligholdelsesbestemmelserne, og/eller hvorvidt begivenheden udgør force majeure med dertil følgende ansvarsfrihed, vil det være op til domstolene at afgøre tvisten.
Indgåelse af nye aftaler
Det er kun i tilfælde af, at en kontraktpart ikke kunne have forudset begivenheden, at kontraktparten kan frasige sig ansvaret under force majeure. For nye aftaler, der indgås efter den udefrakommende og uventede begivenhed har fundet sted, kan det være vanskeligt for den part, som påberåber sig force majeure, at få anerkendt begivenheden som ansvarsfritagende for manglende opfyldelse af sine forpligtelser.