Indhold er hentet
Intern rapportering i virksomheden – gør status løbende
Datadreven rapportering understøtter effektiv drift og virksomhedens udvikling. En god intern rapportering består i at udvælge og indsamle de kritiske data og nøgletal - og følge op på dem løbende. Så kan virksomheden reagere rettidigt på både trusler og muligheder.
Indhold er hentet
Gode rapporteringsvaner er systematiske og tilpasset den enkelte virksomhed og dens kompleksitet. Rapporteringen skal overvåges i ledelsesfora, hvor der er mulighed for at reagere på informationerne.
De fem vigtigste punkter i virksomhedens rapportering
Brug budgettet som styringsværktøj
Indhold er hentet
Dit budget er et effektivt styringsværktøj, som kan tjene flere formål. Det kan være til planlægning, kontrol og evaluering, ressourceallokering samt kommunikation af planer internt og eksternt, fx til banken. Gør dig derfor klart, hvad det er budgetterne skal hjælpe med. Og hav dette for øje, når du udvikler, anvender og følger op på budgettet.
Indret kontoplanen aktivt
Indhold er hentet
Opsæt din kontoplan, og følg med i, hvor din virksomhed tjener eller taber penge. Fordel omkostninger systematisk til de mest relevante indtægtssegmenter. Indtægtssegmenter afhænger af typen af virksomhed, men inkluderer ofte: kunder/kundegrupper, produkter/produktgrupper eller geografiske markeder.
Hold også øje med ikke-finansielle faktorer
Indhold er hentet
Det er ikke kun finansielle nøgletal, der er relevante for at forstå, om din forretning trives. Overvej, om I med fordel kan rapportere på andre nøgletal, fx medarbejdertilfredshed eller kundetilfredshed. Disse nøgletal er fremadskuende og giver vigtig information om, hvordan virksomheden vil præstere i de kommende år.
Rapportér hyppigt
Indhold er hentet
Sørg for, at du løbende følger op på rapporteringen og bruger den hyppigt. Sørg også for, at ledende medarbejdere træffer beslutninger på et oplyst grundlag ved at dele relevant information fra rapporteringen med dem.
Lad dig inspirere af andre
Indhold er hentet
Find virksomheder, der er sammenlignelige med din. Hvordan klarer de sig? Analyse af deres indtjeningsevne er et oplagt sted at starte, men virksomheders regnskaber kan gemme på andre værdifulde oplysninger. Er jeres lagerbinding for eksempel længere og er jeres kredittider mere ugunstige, end de virksomheder, I sammenligner jer med? Her kan der ligge et skjult forbedringspotentiale, som kan frigøre likviditet.

.webp?mw=1500)