Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Artikel

Søg sparring og inspiration til virksomheden

Mange ejerledere er både eneejer og direktør i virksomheden. Det kan betyde en stor frihed til at kunne træffe beslutninger på egen hånd, men det kan også blive en barriere. Muligheden for at tage de rette beslutninger kræver ofte forskellige perspektiver og kompetencer. Der er heldigvis hjælp at hente i dit netværk, men det kræver, at du rækker ud.

Indhold er hentet

Skab muligheder for sparring i virksomheden

Du kan ikke det hele. Som leder har du brug for at blive udfordret af andre, som kan noget andet end dig. En fordel ved at have en eller flere sparringspartnere, inde i eller tæt på virksomheden, er, at de kender virksomheden, og kan bidrage med sparring over længere tid.
Sparringspartnere i virksomheden kan eksempelvis være:

  • medarbejdere
  • et ledelsesteam
  • et advisory board
  • en professionel bestyrelse.

For at få værdi af en tillidsfuld, løbende dialog med interne sparringspartnere, kan det være nødvendigt, at du 'øver' dig i at få input til dine beslutninger.

Led efter en sparringspartner, hvis profil er ”tung nok” til, at du har respekt for dennes input, og hav fokus på, om I har en god kemi sammen. Så er muligheden for, at du får glæde af din sparringspartner størst.

Sparring og inspiration fra eksterne netværk

At drive en virksomhed over en årrække kræver, at du løbende lader dig inspirere og udvikler dig selv og din virksomhed. Verden omkring dig og virksomheden forandrer sig hele tiden. Derfor er det vigtigt at samle inspiration og rådgivning til løbende at imødekomme nye vilkår og muligheder for virksomheden.
Når du har brug for nogen at spille bold med og op imod, eller søge inspiration og sparring fra, kan du vælge:

  • andre ejerledere
  • bank, revisor, advokat eller andre eksterne rådgivere
  • en personlig mentor.

Det er vigtigt, at du vælger sparringspartnere med de helt rette kompetencer i forhold til de udfordringer eller muligheder, du står over for. Gode venner, familie eller naboer kan være nemme at sparre med, men de er ikke nødvendigvis den bedste kilde til inspiration eller til at udfordre dig. Andre ejerledere eller en mentor vil typisk have stået i lignende situationer som du, og de vil kunne bidrage med deres erfaringer.

Rådgivere er eksperter på deres områder, og vil kunne bidrage med en dyb indsigt i et givent område og til at kvalificere et beslutningsgrundlag.

Optimér din forretning

Optimering af din forretning handler om at fortsat at stå stærkt i markedet, være konkurrencedygtig, økonomisk bevidst i forhold til tid og penge – og ikke mindst kunne se fremad med ro i maven.