Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Spar tid på administration med et digitalt lønsystem

Hvilke fordele er der i at bruge et lønsystem, og hvilke funktioner af din lønadministration kan du effektivisere? Læs mere om, hvordan du vælger det rigtige lønsystem.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Er du træt af manuelt at opdatere dine medarbejderes ferie og fravær i et regneark? Og vil du gerne forenkle og automatisere din lønkørsel, så du undgår fejl?  

Det kan være et kompliceret og til tider langsommeligt arbejde at administrere ansattes løn. 

Det er derfor også et væsentligt sted at starte, hvis du gerne vil effektivisere administrationen i din virksomhed.  

I den forbindelse er det vigtigt at finde ud af, om du vil lade andre

overtage arbejdet, eller om du ønsker at vælge et lønsystem, der kan automatisere en række funktioner i din lønadministration. 

Hvornår er et lønsystem en god ide for dig?

0-3 ansatte?

Indhold er hentet

Hvis du har mellem 0 og 3 ansatte, som du udbetaler løn til én gang om måneden, kan du overveje, om din revisor, bogholder eller et lønbureau skal tage sig af din lønadministration.

Din lønadministration og bogføring hænger sammen, og det kan derfor være en fordel, at de to funktioner udføres af den samme.

Flere end 3 ansatte?

Indhold er hentet

Det kan være dyrt at lade andre tage sig af din lønadministration, hvis du har flere end 3 ansatte.

Hvis du selv står for lønadministrationen i din virksomhed i et regneark eller lignende, kan det være en fordel for dig at bruge et lønsystem. Det vil hurtigt kunne spare dig for en hel dags arbejde ved hver lønudbetaling.  

Et lønsystem kan hjælpe dig med at få løst flere forskellige opgaver 

Det kan for eksempel være:

  • afregning af løn for fastlønnede og timeansatte
  • indberetning af fravær: feriedage, sygdom, feriefridage, afspadsering mv.
  • overførsel af betalinger til ansatte, pensionskasser, barselsfonde, skat osv.
  • indhentning af skattekort og indberetning til eIndkomst
  • indberetning af feriepenge til FerieKonto
  • nulindberetning til Skat, hvis du ikke har udbetalt løn i en given måned
  • automatisk bogføring af lønnen
  • udsendelse af lønsedler til dine ansatte.

 De fleste systemer kan også hjælpe dig med: 

  • indberetning af kørsel til befordringsgodtgørelse
  • overenskomstmæssige forhold som diverse tillæg og SH-betaling
  • udlægshåndtering. 

Det skal du være opmærksom på

Der findes forskellige lønsystemer, hvor nogle specialiserer sig i bestemte brancher. Det kan derfor være en god ide at tjekke, om der findes løsninger, der er målrettet din branche. Disse løsninger vil have styr på at overholde og administrere de rette overenskomster og arbejdsforhold.

Optimér din forretning

Optimering af din forretning handler om at fortsat at stå stærkt i markedet, være konkurrencedygtig, økonomisk bevidst i forhold til tid og penge – og ikke mindst kunne se fremad med ro i maven.