Indhold er hentet
Få hjælp til regler, ansøgninger og frister, med et koordineret godkendelsesforløb
Når du vil etablere eller ændre et produktionsanlæg, skal du have styr på mange ansøgninger, regler og tidsfrister. I One stop shoppen får du sagsbehandlingslofter og en fast koordinator, som sikrer dig hurtigere sagsbehandling og overblik over hele dit godkendelsesforløb.
Indhold er hentet
Når du skal etablere eller ændre et produktionsanlæg, kan det kræve op mod 20 forskellige tilladelser på tværs af kommunale og statslige myndigheder.
For at lægge en realistisk tidsplan, er det afgørende, at du tidligt afklarer, hvilke regler og tilladelser, der er relevante for dit projekt. Det er også vigtigt at afklare, hvad det vil kræve at fremskaffe den nødvendige dokumentation til dine ansøgninger, og hvilken proces du skal forvente, når myndighederne skal behandle din ansøgning.
Det er normalt, at et projekt bliver tilpasset eller videreudviklet undervejs i et godkendelsesforløb, og at det udløser nye regler og krav, du også skal forholde dig til, på tværs af alle dine ansøgninger. Det er derfor afgørende, at du sikrer god intern koordinering i din virksomhed, især hvis der er flere forskellige rådgivere tilknyttet dit projekt.
I One stop shoppen får du et koordineret godkendelsesforløb med sagsbehandlingslofter, som til sikrer dig hurtigere sagsbehandling og større overblik over dine tilladelser.
Det får du i shoppen
En fast koordinator
Indhold er hentet
Du får tilknyttet en koordinator, som følger dig i hele dit godkendelsesforløb. Koordinatoren giver dig overblik over, hvilke tilladelser, anmeldelser og eventuelle dispensationer, der samlet set er nødvendige for dit projekt. Koordinatoren skal også være med til at sikre, at sagsbehandlingsloftet for dit projekt bliver overholdt, og kan kontakte de involverede myndigheder hvis noget skal afklares, eller sagsbehandlingen går i stå.
Et samlet overblik
Indhold er hentet
Din koordinator udarbejder, i tæt samarbejde med relevante myndigheder, et samlet overblik for alle nødvendige tilladelser, du skal indhente, fra du ansøger om miljøgodkendelse, til du får din byggetilladelse.
Hurtig sagsbehandling
Indhold er hentet
Dit projekt bliver tildelt et samlet sagsbehandlingsloft på maksimalt 12 eller 18 måneder afhængig, af dit projekt, for at sikre, at sagsbehandling i de enkelte myndigheder foregår så effektivt som muligt.
Vejledning om regler og krav
Indhold er hentet
Du får løbende vejledning om, hvor du kan finde yderligere informationer om de regler og krav, der ligger til grund for de tilladelser, du skal indhente til dit projekt. Hvis noget er uklart, kan din koordinator gå i dialog med relevante myndigheder og hjælpe med, at få regelafklaringen på plads.
Indhold er hentet
Sådan ansøger du
Hvis du vil have hjælp til dit godkendelsesforløb, skal du udfylde og indsende en anmodningsblanket på Virk. Men først skal du vide, om dit projekt opfylder et af de fem adgangskriterier, som giver adgang til One stop shoppen.
.webp?mw=1500)