Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Case

Test og eksperthjælp blev genvej til lancering

For virksomheden Exo360 var det en gamechanger at få ekstern ekspertise til at sikre, at deres produkt bestod de nødvendige testkrav. Samarbejdet med flere relevante testfaciliteter betød, at de fik forkortet vejen til lancering af deres produkt, og hurtigere fik deres drøm realiseret.

Billede af medarbejder fra en testfacilitet, som holder en prøve i et laboratorium

Indhold er hentet

Virksomheden Exo360 har skabt et innovativt produkt til håndledsbrud, der tilpasser sig hævelse og kontrollerer trykket på huden, så færre får brug for operation. I deres tidlige udviklingsfase var de dog meget i tvivl, om deres test af produktet var præcise nok, og om de kunne bekræfte deres hypotese. Michael Rosenfeldt, medstifter og COO i Exo360, forklarer, at de havde de rette materialer, som ved interne tests viste gode resultater, men at de manglede den nødvendige eksterne validering for at kunne bevise, at det kunne leve op til de regulatoriske krav. 

Uden eksperthjælp kunne vi ikke bekræfte testresultaterne tilstrækkeligt, og det var en stor barriere for os.

En helt særlig test blev afgørende 

Exo360 indledte derfor et samarbejde med FORCE Technology, som er en privat, almennyttig teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der både stiller rådgivning og testfaciliteter til rådighed for små og mellemstore virksomheder. Her blev virksomheden opmærksom på Vidensbro Fonden, som senere gav dem mulighed for at finansiere de nødvendige tests af deres produkt, og dermed tage et vigtigt skridt i deres udvikling.

Samarbejdet bød på udviklingsrådgivning fra februar til oktober, og især én test blev afgørende for virksomheden. En svedeksponeringstest blev udført med falsk sved for at simulere virkelige forhold – en test, som Exo360 ikke var sikker på, var mulig inden for rammerne på daværende tidspunkt i processen, men som viste sig at være både enkel og kritisk for produktet.  

Indhold er hentet

Exo360 opnåede den nødvendige dokumentation for at kunne ansøge om en CE-mærkning og fik derudover løbende sparring på deres produktdesign – en uundværlig milepæl for at kunne lancere produktet på markedet. Michael Rosenfeldt understreger, at samarbejdet med FORCE Technology har været afgørende for deres succes, og at det hjalp dem med at forstå og opfylde de tekniske og regulatoriske krav.

Jeg vil varmt anbefale testfaciliteterne til andre virksomheder, der ønsker at få deres produkter på markedet

Indhold er hentet

Få overblik over de danske testfaciliteter

Uanset om du har brug for ekspertrådgivning, sparring på produkt, eller skal bruge en specifik certificering, så findes der en testfacilitet, der er klar til at hjælpe dig og din virksomhed.

Find en testfacilitetÅbner link i ny fane

Skab nye produkter og services

Der er flere veje at gå og hjælp til det meste, når du vil vækste din virksomhed.