Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Case

Testfacilitet blev nøglen til succes med ny emballageløsning

Hvordan sikrer man, at bordben, elektronik og kabler rejser trygt og sikkert verden rundt, samlet i én papkasse? Det spørgsmål stod LINAK overfor, da en amerikansk kunde stillede høje krav til deres emballage. Læs, hvordan den rette testpartner hjalp dem videre.

Billede af emballage, som er testet og udviklet i samarbejde med en testfacilitet, og nu opfylder ISTA 3A standarder.

Indhold er hentet

LINAK er en dansk virksomhed, som udvikler maskiner, der kan flytte eller styre komponenter i et system ved at omdanne energi til fysisk bevægelse, også kaldet en aktuator. Virksomheden har altid gennemført transporttests af deres emballageprodukter, for at sikre, at deres produkt er beskyttet. Tidligere har testene dog været mindre systematiske, og ikke i samme grad repeterbare som i dag. Da kravene til deres emballage steg, blandt andet med behovet for at leve op til ISTA 3A-standarder, blev det tydeligt, at emballagen ikke længere blot kunne betragtes som en eftertanke. Den skulle ikke bare beskytte, men også opfylde specifikke kundekrav.

Ny emballageløsning krævede en ekstern testpartner

Det var en kompleks udfordring, som krævede mere end bare standardløsninger. Det krævede innovation, præcision og ikke mindst den rette sparringspartner. Tidligere havde LINAK haft et godt samarbejde med Teknologisk Institut i Taastrup, men med behovet for hyppigere tests og tæt dialog, havde de brug for testfaciliteter, der var tættere på Guderup på Als, hvor virksomheden selv holder til. LINAK blev opmærksomme på FORCE Technology i Nordborg, kun 6 km fra deres egen hoveddør, og det blev starten på et frugtbart samarbejde, hvor testfaciliteter, teknisk viden og sparring gik hånd i hånd. 

Her fik de adgang til avancerede kompressionstests, som hurtigt blev fundamentet for at forstå, hvordan deres emballage kunne forbedres. Gennem gentagne testforløb og tæt dialog med eksperter blev emballagen gradvist optimeret – både i forhold til styrke, design og funktionalitet. Derfor er anbefalingen fra LINAK klar:

Tøv ikke med at involvere en test- og udviklingspartner tidligt i jeres forløb. De tekniske kompetencer og erfaringer, som de bringer til bordet, kan være forskellen mellem en god løsning – og en fantastisk én. 

Resultaterne kan mærkes både i produktionen og hos kunden 

Deres nye emballageløsning blev ikke bare godkendt – den blev et bevis på, hvad der sker, når samarbejde og teknisk ekspertise går op i en højere enhed. LINAK kunne nu levere et produkt, hvor emballagen matchede indholdets kvalitet og styrkede den samlede kundeoplevelse. Erfaringen med FORCE førte til en stærkere forståelse af, hvordan emballage kan og bør tænkes ind tidligt i produktudviklingen. Det handler ikke kun om beskyttelse – men om funktion, præsentation og pålidelighed. 

Uden samarbejdet med testfaciliteterne kunne opgaven være endt i dyre omveje, usikre resultater og forsinkede leverancer. I stedet fik LINAK testet og finjusteret deres emballage i kontrollerede omgivelser, hvor gentagelige resultater og faglig sparring skabte tryghed hele vejen igennem. 

Indhold er hentet

Få overblik over de danske testfaciliteter

Uanset om du har brug for ekspertrådgivning, sparring på et produkt, eller skal bruge en specifik certificering, så findes der en testfacilitet, der er klar til at hjælpe dig og din virksomhed.

Find en testfacilitetÅbner link i ny fane

Skab nye produkter og services

Der er flere veje at gå og hjælp til det meste, når du vil vækste din virksomhed.