Indhold er hentet
Brug kurser og uddannelser til at styrke ukrainske medarbejderes kompetencer
Har du ansat, eller overvejer du at ansætte ukrainske borgere efter den nye særlov? Så kan du styrke deres kompetencer gennem forskellige erhvervskurser, sprogkurser og uddannelsesforløb. Læs mere om, hvad du som arbejdsgiver kan tilbyde dine ukrainske medarbejdere.
Indhold er hentet
Ukrainske borgere, der er kommet til Danmark, kan have brug for faglig eller sproglig opkvalificering.
Få et overblik over relevante kurser og tilbud, der kan styrke ukrainske medarbejderes kompetencer.
Integrationsgrunduddannelse (igu)
Fordrevne ukrainere, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter den nye særlov, er omfattet af igu-ordningen.
I en integrationsgrunduddannelse (igu) ansætter en virksomhed en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning. Ansættelsen omfatter lønnet praktik og opkvalificering i en toårig periode.
Formålet er at give medarbejderen kompetencer og erfaring med det danske arbejdsmarked.
Læs mere om igu på UddannelsesGuiden
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte kurser og forløb, som er målrettet specifikke brancher og jobfunktioner.
Undervisningen er både praktisk og teoretisk og kan tilrettelægges som fuldtids-, deltids-, eller som fjernundervisning. AMU henvender sig primært til faglærte og ufaglærte.
Læs mere om AMU, og se lister over udbudte kurser på voksenuddannelse.dk
AMU for tosprogede
Undervisning på AMU foregår som udgangspunkt på dansk, og deltagelse forudsætter, at deltageren kan kommunikere på dansk. Der er imidlertid udviklet en række særlige tilbud til tosprogede i AMU, bl.a. tilpassede erhvervsrettede uddannelsesforløb, individuel kompetencevurdering og arbejdsmarkedsuddannelser for personer, der ikke har dansk som modersmål.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan også afholdes på andre sprog end dansk, hvis skolen har kompetencer til dette.
Læs mere om AMU for tosprogede på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside
Forberedende voksenundervisning (FVU)
Forberedende voksenundervisning (FVU) er målrettet voksne, der ønsker at få styrket deres grundlæggende færdigheder inden for bl.a. regning, stavning, skrivning, engelsk og IT. Deltagelse forudsætter opfyldelse af visse minimumskrav til danskkundskaber.
Læs mere om FVU på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside
Almen voksenuddannelse (AVU)
Almen voksenuddannelse (AVU) er undervisning inden for en række almene fag på blandt andet 9. og 10. klasse niveau, som er målrettet voksne. Undervisning i sprogfag er mulig uden danskkundskaber, hvis den voksne kan kommunikere på det pågældende sprog i tilstrækkeligt omfang.
Derudover kan VUC udbyde alle AVU-fag, hvor undervisningssproget er tysk, fransk eller engelsk. En politisk aftale på børne- og undervisningsområdet har også gjort det muligt for VUC at anvende ukrainsk som undervisningssprog på AVU-fag.
Læs mere om AVU på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside
Indhold er hentet
Kompensation og godtgørelse til din virksomhed
Voksen efteruddannelsesstøtte (VEU-godtgørelse)
Når virksomhedens medarbejdere deltager i AMU-kurser, kan virksomheden få VEU-godtgørelse som kompensation.
Læs mere om VEU-godtgørelse til arbejdsgiver
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-godtgørelse)
Når en medarbejder deltager i FVU og AVU, kan virksomheden få udbetalt SVU-godtgørelse som kompensation.
