Justitsministeriet
Justitsministeriet er overordnet ansvarlig for tryghed, sikkerhed, lov og ret i Danmark. Justitsministeriets ansvarsområde er med andre ord vores demokratiske retssamfund.
Indhold er hentet
Ministeriet er ressortansvarlig for myndighederne i hele straffesagskæden fra politiet, PET og anklagemyndigheden over til domstolene og fængslerne.
Justitsministeriet yder endvidere rådgivning til regeringen og centraladministrationen i øvrigt om bl.a. grundloven, menneskerettighederne, databeskyttelse, forvaltningsret og formueret. Desuden rådgiver ministeriet i EU-retlige spørgsmål bl.a. ved sager ved EU-domstolen og yder generel lovteknisk bistand til ministerier og styrelser i forbindelse med regeringens lovforslag.