Kooperationen
Kooperationen er arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
Indhold er hentet
Kooperationen er hovedorganisation for de virksomheder og foreninger, der er kooperative i overensstemmelse med Kooperationens formuleringer af det kooperative idé- og værdigrundlag, og som har til formål ved økonomisk virksomhed:
- at medvirke til at skaffe forbrugerne gode bæredygtige og billige produkter og ydelser
- at sikre gode, sunde og sikre beskæftigelsesforhold
- at medvirke til at mennesker gennem selvorganisering løser egne og andres sociale problemer
Kooperationen skal fremme udviklingen af den kooperative idé og virksomhedsform som alternativ til privat erhvervsliv og skal gennem sit virke udbygge samarbejdet mellem kooperative organisationer, virksomheder og foreninger.
Som arbejdsgiverorganisation yder Kooperationen dybdegående juridisk rådgivning til medlemmerne.