NCP Danmark
NCP Danmark er Danmarks nationale kontaktpunkt til OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og også kendt som Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd
Indhold er hentet
NCP Danmark blev nedsat ved dansk lov i 2012, som en politisk uafhængig institution med mandat til at behandle klager over danske virksomheder, myndigheder og organisationers mulige overtrædelser af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Det vil sige klager over krænkelser af bl.a. menneskerettighederne, arbejdstagerrettighederne, internationale miljøstandarder og anti-korruption i danske virksomheder, myndigheder eller organisationer eller hos deres underleverandører.