Grøn omstilling
Vil du gøre din forretning mere bæredygtig? Vi har mange års praktisk erfaring med grøn omstilling og stiller skarpt på lige præcis dét, du har brug for.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Siden november 2025 har WE BUILD DENMARK sat 18 innovationssamarbejder i gang med støtte fra Virksomhedsudvikling Danmark. Vi investerer knap 17 mio. kr. i udvikling og afprøvning af løsninger, der kan bruges direkte i bygge- og anlægsbranchen.
Indhold er hentet
Innovationssamarbejderne spænder bredt fra cirkulære byggematerialer og genbrugsløsninger til digitale værktøjer, AI, transformation og smartere byggepladser. Fælles for dem alle er, at de forsøger at fjerne stopklodser som dokumentation, brandkrav og arbejdsgange, så nye løsninger kan fungere i virkelige byggeprojekter.
I alt deltager 40 virksomheder, 6 videninstitutioner og 19 pro bono-partnere i innovationssamarbejderne. Virksomheder og videninstitutioner modtager økonomisk støtte. Pro bono-partnere bidrager med fx tid, specialviden og adgang til cases, så løsningerne står stærkere og bliver lettere at tage i brug i praksis.
Indhold er hentet
Innovationssamarbejdet udvikler en løsning med sensorer og AI, der opdager energispild på byggepladsen og sender alarmer i realtid. Løsningen integreres med en LCA-platform, så data fra byggeprocessen kan bruges direkte i CO₂- og ESG-dokumentation.
ReMoni A/S | nullCarbon ApS | KT Erhvervsbyg A/S | Gråkjær | WE BUILD DENMARK
Et innovationssamarbejde kombinerer upcyclet kompositmateriale med brandcoating og dokumentation, så 3D-printede bygningsmoduler kan brandgodkendes og bruges i skalerbart byggeri. De 36 studieboliger i Kalundborg bliver første konkrete pilotbyggeri og demonstration af løsningen.
WOHN | Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut | WE BUILD DENMARK
I GROBUND Fabrik ved Ebeltoft viser et innovationssamarbejde, hvordan tomme industribygninger kan transformeres med biogene materialer inden for gældende brandkrav. Projektet opfører en fysisk showcase og gennemfører en REI60-brandtest, så løsningerne kan dokumenteres og godkendes.
Drivkraft | ReVærk | Havnens Hænder | Henriks Tømrer | Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut | WE BUILD DENMARK
På WE BUILD DENMARK's hjemmeside kan du læse mere om de 18 innovationssamarbejder
Indhold er hentet
Brandtests og dokumentation, der gør nye materialer brugbare
Flere samarbejder gennemfører brandtests og udvikler dokumentationspakker, så biogene og cirkulære materialer og nye løsninger kan godkendes og anvendes i flere typer byggeprojekter.
Indhold er hentet
Data og digitale værktøjer, der gør krav håndterbare
Nye digitale løsninger gør det lettere at samle, oversætte og bruge data – fx til materialedokumentation, klimaaftryk og kommende EU-krav.
Indhold er hentet
Genbrug og cirkulære flows, der kan fungere i hverdagen
Flere samarbejder udvikler metoder og modeller, der gør genbrug og affaldshåndtering mere realistisk, dokumenterbar og økonomisk attraktiv.
Indhold er hentet
Automation og teknologi, der løfter produktivitet og kvalitet
Flere samarbejder undersøger, hvordan teknologi kan reducere fejl, spild og unødvendigt ekstraarbejde – og samtidig gøre arbejdsgange smartere i hverdagen.
Indhold er hentet
Med innovationssamarbejderne hjælper WE BUILD DENMARK virksomheder med at omsætte udfordringer og idéer til løsninger, der kan testes, dokumenteres, implementeres og kommercialiseres i bygge- og anlægsbranchen. Samarbejderne bringer virksomheder og relevante videnspartnere sammen, så nye løsninger ikke bare udvikles – men også afprøves og modnes til brug i praksis.
Der var stor rift om midlerne i første pulje, og derfor åbner vi for en nyt udbud igen i marts 2026.
Skriv dig på vores kontaktliste, hvis du vil have direkte besked, når puljen igen er åben.
WE BUILD DENMARK åbner næste ansøgningsrunde i marts 2026. Skriv dig op - og få direkte besked.