Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

Åbent Industrikontor

Efter stor interesse ved det første rul af Åbent Industrikontor – senest ved Fælles Åbent Industrikontor under DALO Industry Days 2026 – inviterer CenSec sammen med Forsvarets Industrikontor igen industrien indenfor.

19. nov. 2026,
kl. 09:00 - 16:00

Tilmeldingsfrist

19. november 2026, kl. 08:00

CenSec - Center for Defence, Space & Security

Gravene 2, 1. th

8800 Viborg

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

Den 19. november kan I møde Forsvarets Industrikontor, Team Industrisamarbejde og Erhversstyrelsen og komme i dialog med relevante kapaciteter derfra. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål samt få råd om vejen til at blive leverandør til Forsvaret. 

Fælles netværkssession

Fra kl. 0900-1100 er der mulighed for at deltage i en fælles netværkssession. Her kan I få en uformel snak med repræsentanter fra Forsvarets Industrikontor, Team Industrisamarbejde og Erhvervsstyrelsen, samt netværke med de andre deltagere fra industrien.

Netværkssessionen er åben for alle. Tilmelding er nødvendig (også hvis du blot ønsker 1:1 møde).

 

1:1 møder

Har I behov for at drøfte en konkret case og/eller har specifikke spørgsmål, så kan I i tilmeldingen anmode om et 1:1 møde på 15 min. med repræsentanter fra Forsvarets Industrikontor eller Team Forsvarsindustri/Erhvervsstyrelsen. 

1:1 møderne afholdes efter den fælles netværkssession. 

Bemærk: Det er ikke muligt at drøfte konkrete sikkerhedsgodkendelser.

Indhold er hentet

Team Industrisamarbejde arbejder tæt sammen med Erhvervsstyrelsen (ERST) for at styrke viden og kompetencer i dansk forsvarsindustri gennem konkrete samarbejder mellem udenlandske leverandører og danske virksomheder.

Samarbejder sker på baggrund af det krav FMI stiller til en leverandør, hvor industrisamarbejde er én ud af flere mulige foranstaltninger. Vurdering for omfanget og typen af krav sker i samarbejde mellem Team industrisamarbejde og ERST.

Industrisamarbejde skal i stigende grad anvendes strategisk til understøttelse af en styrkelse af forsvarsindustrien i Danmark mhp. opfyldelse af Forsvarets behov og en bedre forsyningssikkerhed, som også er nogle af de opgaver Team Forsvarsindustriel Mobilisering arbejder med.

Forsvarets Industrikontor er kontaktpunkt for indledende og uopfordret kontakt fra industrien til Forsvaret. 

Industrikontorets ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • FMI samarbejde og dialog med industrien
  • DALO Industry Days
  • Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri
  • Industrisamarbejde
  • Forsvarets Materielnævn
  • Open for Business - der sigter på at samstemme og formidle tiltag til støtte for danske virksomheder

Program

08:30-09:00

Registrering og kaffe

09:00-09:10

Velkomst v. Nikolaj Andersen, Chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)

09:10-11:00

Fælles netværkssession

Stil spørgsmål og få en uformel snak med repræsentanter fra Forsvarets Industrikontor, Team Industrisamarbejde og Erhvervsstyrelsen.

11:00-16:00

1:1 møder

Støttet af: