Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

AI i praksis: Konkrete erfaringer fra branchen

Netværksgruppemøde i 'Netværk for præfabrikation i byggeriet'

19. okt. 2026,
kl. 12:00 - 16:30

Tilmeldingsfrist

15. oktober 2026, kl. 23:59

VAM A/S

P.O. Pedersens Vej 2

8200 Aarhus N

Pris:

0,-

for medlemmer (inkl. moms)

Indhold er hentet

Kunstig intelligens er ikke længere kun et fremtidsscenarie. Flere virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er allerede i gang med at anvende AI til at skabe værdi i hverdagen. Men hvordan omsætter man teknologien til praktiske løsninger, der gør en reel forskel i produktionen, projekterne og de daglige arbejdsprocesser?

På dette netværksmøde sætter vi fokus på den praktiske anvendelse af AI med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra branchen. Du får indblik i, hvordan virksomheder arbejder med AI i dag, hvilke gevinster de oplever, og hvilke udfordringer de har mødt på vejen. Du kommer til at høre fra eksperter, som hjælper med at bygge agenterne og andre AI-løsninger og får en masse guldkorn med hjem fra dagen.

Kom med på virksomhedsbesøg

Vi besøger VAM i Brabrand, hvor vi får entreprenørens perspektiv på anvendelsen af AI i en virksomhed med fokus på udførelse af anlægs- og byggeprojekter. Henrik, ansvarlig for AI-implementeringen i VAM, bliver flankeret af deres udvikler Thomas Fink fra Fruity-ai, og de vil sammen gå igennem den løsning, som de er startet på og i fuld gang med at forfine. 

Derudover deler Fårup Betonindustri erfaringer fra producentleddet og giver indblik i, hvordan AI kan understøtte processer og beslutninger i en produktionsvirksomhed. Hvordan kommer du fra tegnestuen og over i produktionen med tegninger, som allerede er gennemgået og undersøgt af AI? 

Dagens faglige oplæg leveres af AI-ekspert Martin Bengaard fra AI-afdelingen, som vil præsentere konkrete eksempler på anvendelse af AI i byggeriet og give inspiration til, hvordan virksomheder kan komme i gang. Oplægget fokuserer på praktiske muligheder, værktøjer og de første skridt mod en mere datadrevet og AI-understøttet hverdag i bygge- og anlægsvirksomheder.

Du får blandt andet:

  • Konkrete cases fra både entreprenør- og producentperspektivet
  • Indsigt i, hvordan AI anvendes i praksis i bygge- og anlægsbranchen
  • Inspiration til værktøjer og arbejdsprocesser, der kan effektiviseres med AI
  • Input til, hvordan din virksomhed kan komme i gang med AI
  • Mulighed for erfaringsudveksling og netværk med andre virksomheder i branchen
  • Uanset om du allerede arbejder med AI eller blot er nysgerrig på mulighederne, giver netværksmødet et realistisk og praksisnært billede af, hvordan kunstig intelligens kan understøtte fremtidens bygge- og anlægsprojekter.

Vi glæder os til en eftermiddag med inspiration, konkrete erfaringer og gode faglige drøftelser.

Program

12:00

Ankomst, registrering og frokost

12:45

Velkomst og introduktion

v/ Kristian Bork, Innovationskonsulent, WE BUILD DENMARK

12:55

Hvordan bruger VAM ai i deres hverdag - sammen med deres udvikler?

v/ Henrik Bang, Projektleder, VAM & Thomas Fink, Direktør, Fruity-ai.com

14:05

Produktion, minimering af fejl med AI

v/ Brian Knudsen, Direktør, Fårup Betonindustri

14:45

Kaffe og kage

15:10

Hvordan kommer man i gang med AI?

v/ Martin Bengaard, Co-founder, AI-afdelingen

16:30

Tak for i dag og netværk

v/ Kristian Bork, Innovationskonsulent, WE BUILD DENMARK

Støttet af: