Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Netværk

AI som innovationskraft – et netværk for livsstilsbranchen

Et fagligt netværk, hvor virksomheder fra mode-, møbel- og designbranchen mødes for at udforske, hvordan kunstig intelligens kan omsættes til reel forretningsværdi

Om netværket

Indhold er hentet

Netværket drives af Lifestyle and Design Cluster samt Dansk Mode & Textil og samler branchens frontløbere og nysgerrige first movers – med ét fælles mål: at gøre AI til en innovationskraft i dansk design og livsstil.

Gennem cases, videndeling og dialog får deltagerne indsigt i, hvordan AI kan styrke branding, produktudvikling, e-commerce, kunderejser og beslutningsprocesser.

Nye fokus i 2026

Mere fordybelse, mindre formidling

Hvert møde kombinerer korte cases med længere dialog og refleksion, så deltagerne får tid til at oversætte viden til egen kontekst.

Guidede breakout-sessions

Hver session ledsages af spørgsmål og opgaver, der understøtter erfaringsudveksling og fælles læring.

AI på tværs af organisationen

Vi inddrager eksempler fra både design, produktion, ledelse, kommunikation og strategi – for at vise, at AI ikke er et værktøj for én afdeling, men en innovationsmotor for hele virksomheden.

Fra viden til kompetence

Hvert møde afsluttes med kort, praktisk træning – fx i promptudvikling, værktøjsvalg eller datadrevet beslutningsstøtte – så læring bliver til anvendelse.

Fokus på sammenhæng

Møderne bindes sammen af en tydelig rød tråd, hvor spørgsmål og barrierer fra ét møde bliver afsæt for det næste.

Udbytte

AI netværket er ikke et kursus – men et innovationslaboratorium, hvor vi afprøver, udfordrer og udvikler nye måder at tænke på.

Deltagerne får:

  • Et fælles innovationssprog for, hvordan AI kan skabe værdi i design-, møbel- og modebranchen.
  • Forståelse for strategiske muligheder – hvordan AI kan åbne nye markeder, styrke produktudvikling og skabe bæredygtig vækst.
  • Indsigt i fremtidens forretningslogikker – fra data som beslutningsstøtte til AI som kreativ sparringspartner.
  • Et eksperimenterende fællesskab, hvor idéer testes, barrierer deles, og nye samarbejder opstår.
  • Adgang til fælles viden og cases, der viser, hvordan virksomheder i branchen omsætter teknologi til reelt innovationsarbejde.

Praktisk

Prisen for deltagelse i AI-netværket er 6.000 kr. pr. virksomhed.

Prisen dækker ét fysisk møde og tre online netværksmøder og giver mulighed for, at flere medarbejdere fra samme virksomhed kan deltage.

Er din virksomhed allerede medlem af Lifestyle and Design Cluster, og jeres medlemskab inkluderer netværksadgang, er deltagelse gratis.

Er du i tvivl om, hvorvidt jeres medlemskab dækker? Kontakt gerne [email protected]

Samarbejdspartnere