’AI-støvsuger’ åbner nye veje for cirkulær udnyttelse af ålegræs

For nyligt har frivillige plantet ålegræs 32 steder langs de danske kyster for at hjælpe økosystemet i havet. Men hvad sker der med ålegræsset, når det løsriver sig?

Hvert år driver op mod 500.000 tons dødt ålegræs ind på de danske kyster. En stor del rådner op, bliver deponeret eller i nogle tilfælde skubbet tilbage i havet igen. Det koster for kommunerne og belaster samtidig både klima og havmiljø. For når ålegræs går i forrådnelse, udleder det store mængder CO₂ og sender næringsstoffer retur til vandet. 

Men ålegræs er ikke bare et affaldsprodukt. Det er en værdifuld bioressource med potentiale for alt fra akustikplader til isolering og møbelpolstring. Flere virksomheder står klar til at aftage materialet, hvis bare forsyningssikkerheden kan følge med, og ikke - som i dag - opsamles som vinden blæser – i bogstaveligste forstand. 

Fra strandaffald til byggematerialer, møbelpostring og emballage

Derfor er tre sjællandske virksomheder, BrainBotics, Søuld og Blue Research, gået sammen i et Værdikæde-tjek gennem Closing Loops for at finde ud af, hvordan en ai-baseret løsning for opsamling af dødt ålegræs i vandoverfladen kan se ud, og om løsningen har et forretningspotentiale i større skala. 

I projektet står startup’en BrainBotics bag AI- og droneudviklingen, Søuld er aftager og videreforarbejder ålegræsset til akustikplader, mens Blue Research bidrager med viden om havets bioressourcer og klima- og miljøpåvirkning. 

Vi satte medstifter af BrainBotics Søren Pallisgaard stævne for at høre mere om, hvordan de tre virksomheder med lige dele teknologi, håndværk og stædighed forsøger at forvandle strandaffaldet til en cirkulær ressource. Han siger: 

Hvert år driver store mængder ålegræs rundt i de danske farvande. Det dør, løsriver sig fra havbunden – og driver siden i land, hvor det ofte blandes med tang, plastik og sand. Her venter det på at blive samlet op af kommuner og lokale strandlaug – ofte med høje omkostninger og lav genanvendelsesværdi. Men det ålegræs, der ligger på havet, er jo både rent og friskt. Vi tænkte: hvorfor ikke fange det dér, inden det skyller i land?” 

AI-trænede droner sender tømmerflåde på ret spor 

I projektet har partnerne bygget en helt simpel, sejlende platform – i princippet en tømmerflåde på olietønder og med et transportbånd ombord – til at opsamle ålegræsset. Men det smarte opstår først, når platformen kobles med droner og AI. Med hundredvis af dronebilleder har BrainBotics trænet en algoritme til at genkende ålegræs på havoverfladen, så de kan sende platformen direkte ud, hvor det ligger. I følge Søren er det hér, teknologien for alvor begynder at skabe værdi: 

”AI’en er helt afgørende for, at vi overhovedet kan finde ålegræsset derude. Det ligger jo ikke stille – det driver med strømmen, og du kan ikke nødvendigvis se det fra vandoverfladen. Men med dronen og algoritmen får vi overblikket og kan lokalisere præcist, hvor vi skal sejle hen og samle det op. I vores demoforsøg har vi vist, at det virker – vi har kunnet sende platformen direkte ud og samle op, præcis som vi havde forudsagt.”

At få det døde ålegræs op på platformen kan ved første øjekast lyde simpelt. Men det er det langt fra i praksis. Ifølge Søren Pallisgaard består ålegræsset nemlig ofte af lange, filtrede blade, der danner tætte måtter i vandet. Det stiller krav til både vinklen og bredden af det transportbånd, der skal samle det op.

 I den nuværende prototype justeres opsamlingsvinklen manuelt, og selv små variationer kan afgøre, om båndet får fat – eller går i stå. Samtidig er platformens kapacitet endnu begrænset, og den kræver i dag flere personer til at betjene både motor, bånd og drone. Det er netop de erfaringer, partnerne bruger som afsæt til at udvikle en mere effektiv og delvist automatiseret løsning, som kan betjenes af én person, der via en iPad kan styre både drone og opsamlingsplatform.

Forsyningssikkerheden er afgørende for cirkulær forretningsmulighed

I dag opsamles ålegræs ikke systematisk – og først, når det rammer kysten. Her bliver det ofte blandet med sand, plastik og tang, hvilket forringer kvaliteten markant. En stor del ender som affald eller i biogasanlæg, hvor højt saltindhold og urenheder ofte gør det uanvendeligt. Projektet viser, at der er langt mere værdi at hente, hvis man i stedet samler ålegræsset op, mens det stadig flyder rent og friskt i havoverfladen. Her er både mængde og kvalitet bedre – og med AI som nøgleteknologi kan man præcist lokalisere, hvor det befinder sig. 

Det døde ålegræs bliver i projektet set som en bioråvare med bredt cirkulært potentiale. Partneren Søuld anvender allerede i dag ålegræs til produktion af akustikplader og arbejder også med anvendelse i isoleringsmateriale. Derudover rummer ålegræsset muligheder inden for møbelpolstring, bio-kompositter og emballage – fx som et naturligt alternativ til bobleplast i gaveæsker og specialemballage til vin og øl. 

Men for at kunne omdanne ålegræs til en reel cirkulær forretning er forsyningssikkerheden helt afgørende. Virksomheder kan ikke investere i nye produkter eller produktionslinjer, hvis de ikke ved, om – eller hvornår – råvaren overhovedet er tilgængelig. Netop her gør projektet en forskel ved at vise, at man med teknologi kan lokalisere og opsamle ålegræs systematisk og forudsigeligt, i stedet for at være afhængig af vind og vejr. 

Projektet er et konkret eksempel på, hvordan cirkulær tænkning og teknologi kan gå hånd i hånd. Det handler ikke blot om at fjerne uønsket materiale fra kysterne, men om at forvandle en udfordring til en ressource.

Levende ålegræs spiller en afgørende rolle som opvækstområder for fiskeyngel i havet, mens dødt ålegræs hidtil har været en bioressource, der har været vanskelig at udnytte. I projektet afprøver deltagerne en løsning, der både kan mindske et affaldsproblem for kommunerne, bidrage til et renere havmiljø og samtidig skabe nye cirkulære forretningsmuligheder.

Samtidig illustrerer projektet, at samarbejde på tværs af værdikæder kan være komplekst. Virksomheder har forskellige udgangspunkter, økonomiske rammer, tidsressourcer og prioriteringer, som kan gøre det vanskeligt at udvikle fælles løsninger. Netop derfor spiller offentligt støttede programmer en vigtig rolle ved at bidrage med både struktur og støtte, så nye cirkulære løsninger i værdikæderne kan udvikles og afprøves i praksis.

Udviklingen af cirkulære løsninger kræver et fælles løft, hvor innovationen forankres i virkeligheden hos de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv.

Prototypen er kun første skridt

Efter flere vellykkede testforsøg er næste skridt at videreudvikle både den sejlende platform og droneløsningen. Platformen skal kunne opsamle større mængder ålegræs – op mod 10 ton om dagen – og samtidig gøres mere automatisk og brugervenlig. Samtidig skal AI-delen og droneovervågningen finpudses, så hele systemet på sigt kan betjenes af én enkelt person. For at komme dertil arbejder BrainBotics nu på at finde både finansiering og tekniske partnere, der kan være med til at bygge næste version og skalere løsningen. Søren Pallisgaard afslutter:

Vi har bevist, at det virker. Nu skal vi finde vejen til at øge kapaciteten så løsningen fungerer med færre hænder og mere automatik."