Ansæt en medarbejder til udviklingsopgaver
Har din virksomhed brug for hjælp til udviklingsopgaver? Få tilskud til at ansætte en medarbejder i 6 måneder, og få nye kompetencer ind i din virksomhed. Kontakt dit Erhvervshus og få afklaret dine muligheder.

Indhold er hentet
Det vigtigste, du skal vide om tilskuddet
- Tilskuddet er for dig, som står med en eller flere udviklingsopgaver og har brug for nye kompetencer i virksomheden.
- Du får dækket 50% af lønnen (op til 20.000 kr./md.) i 6 måneder (mindst 25 timer om ugen). Det svarer til et kontant tilskud på op til 120.000 kr. til ansættelsen.
- Din virksomhed kan desuden én gang søge om et kursus på op til 20.000 kr. (ekskl. moms) til kompetenceudvikling, så din nye medarbejder (også kaldet vækstpilot) er klædt optimalt på til opgaven (der er begrænsede midler).
- Du kan ansøge om en ny vækstpilot, så snart det seneste forløb er afsluttet. Det giver mulighed for at holde momentum i din virksomheds udvikling.
Få sparring til din ansøgning
FAQ om at få en vækstpilot
- Hvordan ansøger jeg?
Indhold er hentet
Du ansøger via ansøgningssystemet. Du kan med fordel have følgende klar:
- Beskrivelse af udviklingsopgaven
- Virksomhedens konkrete målsætninger med ansættelsen af en vækstpilot
- Angivelse af vækstpilotens arbejdsopgaver. Alle opgaver skal indeholde udvikling, implementering eller forankring med klar sammenhæng til den overordnede udviklingsopgave – driftsopgaver kan ikke være en del af arbejdsopgaverne
- Oplysninger om virksomhedens økonomiske nøgletal mv. Det forventes af Vækstpiloten som minimum er ansat i virksomheden i 6 måneder - hverken mere eller mindre
I ansøgningen er det vigtigt, at du:
- Beskriver virksomheden og dets produkter/services, så det er til at forstå for personer uden forudgående kendskab til virksomheden
- Er omhyggelig med at beskrive udviklingsopgaven, så det er tydeligt at se, at der er tale om en ny aktivitet, der kræver nye kompetencer i virksomheden
- Beskriver vækstpilotens arbejdsopgaver i punktform – opgave for opgave – således, at vækstpiloten i løbet af ansættelsestiden løbende kan registrere sin arbejdstid brugt på de forskellige arbejdsopgaver.
En vækstpilot skal være ansat på et fast ugentlig timetal og have en fast beregnet løn derudfra. Ansættelse af timelønnede er derfor ikke omfattet af ordningen.
Vi opfordrer til at ansættelse sker den 1. i en måned.
Husk:
- Virksomhedens MitID
- Hav oplysninger klar om, hvilke tilskud virksomheden tidligere har modtaget fra fx udviklingsprogrammer for de seneste 3 år (de minimis).
Når ansøgning er udfyldt og indsendt, modtager du en kvitteringsmail.
Det er en god idé at kontakte dit Erhvervshus, inden du begynder ansøgningen. Undervejs står de naturligvis også til rådighed for sparring og vejledning. Du finder kontaktoplysninger for de enkelte Erhvervshuse længere nede på denne side.
Vær samtidig opmærksom på, at der kan gå op til to måneder, fra du indsender ansøgningen første gang, til vækstpiloten kan have første ansættelsesdag i virksomheden.
- Hvordan foregår ansøgningsprocessen fra start til slut?
Indhold er hentet
Du skal igennem en række trin i forbindelse med din ansøgning, inden vækstpiloten kan have første arbejdsdag i din virksomhed.
- Ansøgning indsendes via ansøgningssystemet.
- Konsulenten kontakter dig som udgangspunkt inden for 2-3 uger for yderligere sparring og vejledning.
- Du modtager tilsagn eller afslag på baggrund af vurdering af ansøgningen. Der kan gå op til 4-6 uger, fra du indsender ansøgningen første gang til modtagelse af et tilsagn/afslag.
- Rekruttering af vækstpilot. Oplysninger og øvrig dokumentation (ansættelsesaftale, dokumentation for ledighed og uddannelsesbevis) uploades og indsendes via ansøgningssystemet.
- Du modtager en godkendelse, når du har underskrevet bevillingspakken og alt dokumentation er på plads. Vækstpiloten må ikke have første ansættelsesdag, inden I har fået godkendelsen pr. mail.
- Gennemførsel: Vækstpiloten har første arbejdsdag og skal tidsregistrere alt sit arbejde med udviklingsopgaverne månedligt under hele forløbet Der er mulighed for tilskud på 20.000 kr. (ekskl. moms) til kompetenceudvikling af vækstpiloter.
- Udbetaling af tilskud: Forløbet afsluttes, og du anmoder om udbetaling af tilskud via ansøgningssystemet. Tilskud udbetales senest 30 dage efter indsendelse af din anmodning om udbetaling.
- Vær opmærksom på at vi til beregning af den støtteberettigede løn kigger individuelt på den månedlige tidsopgørelse og den tilhørende månedsløn. Følgende elementer skal indgå for at der kan udbetales medfinansiering:
- AM-indkomst
- ATP
- den samlede pension (medarbejder- og arbejdsgiverandel)
De 3 elementer; AM-indkomst, ATP og pension skal fremgå tydeligt af lønsedlen. Lønsedlen skal også have en entydig periodisering. Hvis ovenstående formalia ikke overholdes kan vi ikke beregne den støtteberettigede løn.
- Hvor lang tid går der, før jeg får svar på min ansøgning?
Indhold er hentet
Du vil blive kontaktet af dit Erhvervshus inden for 2-3 uger, hvor du får sparring på din ansøgning og vejledning omkring den videre proces.
Der kan gå op til 4-6 uger, fra du indsender din ansøgning første gang, til du modtager enten et afslag eller et tilsagn og kan gå i gang med rekruttering.
Vækstpiloten må ikke have første ansættelsesdag, inden I har modtaget en godkendelse.
- Jeg har modtaget tilsagn og fundet en vækstpilot. Hvad gør jeg nu?
Indhold er hentet
Du skal uploade tre dokumenter i ansøgningssystemet:
- Dokumentation for vækstpilotens aktuelle ledighed (Fx et skærmprint med aktuel dato, fulde navn og ledighedsstatus fra jobnet.dk). Bemærk, at vækstpiloten ikke aktivt må opsøge ledighed (fx opsige sin nuværende stilling) med det formål at blive ansat som vækstpilot.
- Vækstpilotens uddannelsesbevis (minimum erhvervs- eller videregående uddannelse)
- Ansættelseskontrakt, herunder:
- Dato for ansættelsesstart
- Timeantal (min. 25 timer om ugen)
- Løn
- Underskrifter fra begge parter
Vi anbefaler, at der i ansættelsesaftalen indskrives, at aftalens gyldighed er betinget af en godkendelse fra Vækstpilot før ansættelsesstart.
Oplys følgende i ansøgningssystemet:
- Oplysninger på den nye medarbejder, der ansættes som vækstpilot
- Forventet start- og slutdato på ansættelsen mv.
Når alle data og efterspurgte dokumenter er uploadet og indsendt, gennemgås materialet af Vækstpilot. Der er en behandlingstid på op til 10 hverdage. Dvs. at startdatoen for ansættelsen som udgangspunkt skal ligge 10 dage fra, at dokumentationen er uploadet.
Er alt dokumentationen OK, skal der gøres følgende:
- Virksomhedens direktør underskriver en bevillingspakke, som består af en tilsagnskontrakt, partnererklæring og de-minimis erklæring
- Vækstpiloten skal logge ind på ansøgningssystemet og bekræfte sine oplysninger
Når dette er gjort, modtager du en godkendelse fra Vækstpilot. Herefter kan ansættelsen påbegyndes.
Vær opmærksom på at vi stiller følgende krav til lønudbetalingen:
- Der skal være tale om en fast månedsløn. Ordningen omfatter ikke timelønnede
- En vækstpilot skal være ansat på et fast ugentlig timetal og have en fast beregnet løn derudfra.
- Hvordan søger jeg om kompetenceudvikling til vækstpiloten?
Indhold er hentet
Som virksomhed har du mulighed for at søge om tilskud på op til 20.000 kr. (ekskl. moms) til et valgfrit kompetenceudviklingskursus til vækstpiloten, der understøtter jeres udviklingsopgave. Du kan kun søge om tilskud til kompetenceudviklingskursus én gang, uanset beløbet du søger om.
Det er først muligt at søge om kompetenceudvikling, når du har modtaget en godkendelse. Du søger det gennem ansøgningssystemet.
Vær opmærksom på følgende:
- Kurset skal være i tråd med den udviklingsopgave, som der skal arbejde med i virksomheden.
- Kurset skal være gennemført inden for de første 5 måneder af vækstpilotens ansættelsesforløb.
- Kurset skal være markedsafsøgt, afholdt samt afregnet inden for tilsagnsperioden.
- Der gives ikke tilskud til klippekort- eller abonnementsordninger.
- Tilskuddet til kompetenceudvikling dækker ikke ekstraomkostninger i forbindelse med kurset, fx overnatning, transportomkostninger mv.
- Udbyderen af kurset skal være en virksomhed med registreret CVR-nummer, så de kan udstede en faktura.
- Virksomheden lægger i første omgang ud for kurset, og Erhvervshuset refunderer pengene sammen med udbetalingen af tilskud til lønnen.
- Bemærk: Der er begrænsede midler til kompetenceudvikling for vækstpiloter.
Kompetenceudviklingskurset skal markedsafsøges
Markedsafsøgning er et krav fra EU, som betyder, at du skal undersøge og sammenligne tilbud fra flere leverandører for at sikre, at I får den bedste pris og kvalitet på det kompetencegivende kursus. Fx kan du undersøge og sammenligne med alternative kurser i forhold til indhold, pris mv.
Markedsafsøgningen skal kunne dokumenteres.
Sådan søger du:
- Du logger på ansøgningssystemet med virksomhedens MitID
- Gå til fanen ”KOMPETENCEUDVIKLING” (Er tilgængelig, når du har modtaget en godkendelse)
- Vælg hvordan kurset er markedsafsøgt
- Opret leverdøren, navn, kontaktperson, pris og upload kursusbeskrivelsen
- Tryk ”Gem og gå videre”
*Kursusbeskrivelsen skal som minimum indeholde:
- Kursusbeskrivelse (Kan fx være et skærmprint fra en hjemmeside)
- Navn på udbyder/ logo
- Pris
- Tidspunkt/varighed
Når alt er udfyldt, og der er trykket ”Indsend kompetenceudvikling” gennemgår projektadministrationen det ønskede kompetencegivende kursus. Inden for 10 hverdage modtager I svar på, hvorvidt det ønskede kursus kan godkendes og dermed påbegyndes.
- Hvordan udbetales tilskuddet for kompetenceudvikling?
Indhold er hentet
Tilskuddet udbetales efter vækstpilotforløbet er afsluttet, som en del af jeres samlede tilskud. Vær opmærksom på, at tilskuddet kun kan udbetales, hvis kurset forinden har været markedsafsøgt og godkendt af projektadministartionen, og der kan fremvises følgende dokumenter:
- Bevis for gennemførsel af kurset (fx diplom/kursusbevis)
- Faktura
- Betalingsdokumentation
Virksomheden modtager yderligere information om udbetalingsprocessen ved forløbets afslutning.
- Hvordan anmoder jeg om udbetaling af tilskud?
Indhold er hentet
Når forløbet er afsluttet, skal du anmode om udbetaling af tilskuddet via ansøgningssystemet. Du modtager en mail, måneden efter forløbet er afsluttet.
Her skal gøres følgende:
- Spørgeskema skal besvares
- Vækstpilot skal udfylde slutoplysninger og indsende sidste tidsopgørelse
- Lønsedler for hele forløbet uploades
- Evt. kopi af faktura og betalingskvittering for kompetenceudviklingskursus uploades
Vækstpilot vil være behjælpelige med at sikre, at I har uploadet den rette dokumentation i ansøgningssystemet.
Bemærk: Som virksomhed er I forpligtet til at sikre, at vækstpilot indsender sin tidsopgørelse efter hver månedsafslutning samt slutoplysninger ved afslutning af forløbet. Manglende eller ufuldkommen dokumentation har betydning for, hvorvidt tilskuddet kan udbetales.
- Hvor meget er tilskuddet på?
Indhold er hentet
En vækstpilot skal være ansat med en fast månedsløn. Der ydes ikke tilskud til timelønnede.
Det forventes at vækstpiloten er ansat i virksomheden i 6 måneder - hverken mere eller mindre.
Tilskuddet er på 50 % af lønomkostningerne i op til seks måneder. Max 20.000 kr. pr. måned.
Tilskuddet til løn bliver beregnet månedsvist ud fra vækstpilotens tidsopgørelser samt lønsedler.
Følgende elementer skal indgå på vækstpilotens lønseddel for at der kan udbetales medfinansiering:
- AM-indkomst
- ATP
- Den samlede pension (medarbejder- og arbejdsgiverandel)
De 3 elementer; AM-indkomst, ATP og pension skal fremgå tydeligt af lønsedlen. Lønsedlen skal også have en entydig periodisering. Hvis ovenstående formalia ikke overholdes kan vi ikke beregne den støtteberettigede løn.
Vigtigt vedr. tidsopgørelse
Vækstpiloten skal registrere al sin arbejdstid på udviklingsopgaven. En vækstpilot skal være ansat minimum 25 timer om ugen. Tidsopgørelserne skal indsendes via ansøgningssystemet som dokumentation for de udførte arbejdsopgaver.
Vær opmærksom på, at vækstpiloten ikke må registrere arbejdstid på andre projekter (fx Digital og Eksport)
Formalia:
Tilskud til kompetenceudvikling under ansættelse
Det er muligt at få tilskud på op til 20.000 kr. (ekskl. moms) til et kompetencegivende kursus til vækstpiloten under ansættelse. Bemærk, der er begrænsede midler.
Kurset skal være markedsafsøgt og godkendt via ansøgningssystemet, før det påbegyndes.
- Hvornår har tilskuddet åbent for ansøgninger?
Indhold er hentet
Der er løbende optag, hvor du har mulighed for at indsende din ansøgning inden for ansøgningsvinduerne. Din ansøgning bliver vurderet ud fra modtagelsesdatoen og de oplyste vurderingskriterier.
Ansøgningsvinduer
- 5. marts – 15. juni
- 15. august – 5. december
I ordningen er der tilskudsmidler til ansættelse af ca. 480 vækstpiloter på landsplan. Da der er begrænsede midler, er din virksomhed derfor ikke garanteret tilskud ved indsendelse af en ansøgning. Det kan ske at et ansøgningsvindue lukker før tid, såfremt efterspørgslen overstiger de midler, der er til rådighed inden for ansøgningsvinduet. Dette vil fremgå her på siden.
- Kan min virksomhed søge om tilskuddet?
Indhold er hentet
- Din virksomhed skal være en SMV jf. EU's definition og være privatejet*
- Det er vigtigt, at din virksomhed har et konkret udviklingsbehov, likviditet og er ledelsesmæssigt klar til at ansætte en ny medarbejder i 6 måneder
- Virksomheden må have ml. 2-249 årsværk. Antallet af årsværk vurderes vha. opslag på www.cvr.dk for seneste månedsregistrering. F.eks. svarer to halvtidsansatte til et årsværk. Ejerleder der lønnes i virksomheden medregnes i virksomhedens årsværk
- I skal have min. ét afsluttet årsregnskab
- En virksomhed må kun indsende én ansøgning til Vækstpilot per CVR-nummer. Der kan søges igen når en given bevilling er afsluttet.
*Privatejet vil sige, at virksomheden ikke må være ejet helt eller delvist af stat, region eller kommune eller modtage driftstilskud fra stat, region eller kommune på halvdelen eller mere af omsætningen.
- Hvem kan blive ansat som vækstpilot?
Indhold er hentet
Vækstpiloten skal være registreret ledig inden ansættelsesstart og have en erhvervs- eller videregående uddannelse.
Vækstpilotens uddannelse kan fx. være en færdiggjort diplom-/akademiuddannelse, erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse, professionsbachelor eller bachelor/kandidatuddannelse. Uddannelsesbevis skal uploades som dokumentation.
Særligt vedr. krav om ledighed
Vækstpiloten skal fremvise aktuel dokumentation for ledighed inden ansættelsesstart. Fx et skærmprint med aktuel dato inkl. årstal fra jobnet.dk.
Der er ikke krav om, hvor længe vækstpiloten skal have været ledig. Hvis man er deltidsledig, er man også kvalificeret til at være vækstpilot.
Når ovenstående dokumentation er uploadet og indsendt af virksomheden, gennemgås materialet af projektadministrationen. Der er en behandlingstid på op til 10 hverdage.
Vær opmærksom på:
- Vækstpiloten må ikke tidligere have været i løntilskud i virksomheden
- Vækstpiloten må ikke aktivt opsøge ledighed (fx opsige sin nuværende stilling) med det formål at blive ansat som vækstpilot.
- Vækstpiloten må inden for de seneste to år ikke have arbejdet i virksomheden med løn (studiejob er dog undtaget), virksomhedspraktik er ok.
- Vækstpiloten må ikke være interesseforbundet på forhånd. Du kan fx ikke ansætte din ægtefælle/samlever eller nært beslægtede familiemedlemmer – fx børn – som vækstpilot
- Medejere af virksomheden kan ikke ansættes som vækstpilot
- Det er ikke muligt at ansætte en elev som vækstpilot
- Hvis en virksomhed med flere CVR-numre allerede har haft en vækstpilot, kan den samme vækstpilot ikke ansættes igen i et andet CVR-nummer. Et eksisterende ansættelsesforhold mellem arbejdsgiver og vækstpilot kan ikke videreføres til et nyt CVR-nummer. Det betyder, at den samme arbejdsgiver ikke kan ansætte den samme vækstpilot på tværs af CVR-numre.
- Hvad bliver min ansøgning vurderet på?
Indhold er hentet
Din ansøgning bliver vurderet ud fra to vurderingskriterier:
- Vi vurderer, om dit projekt er klart beskrevet, og om det giver god værdi for din forretning. Vi ser også på, om støtten vil gøre en reel forskel for din virksomheds mulighed for at udvikle sig, omstille sig eller holde sig konkurrencedygtig.
- Vi ser på, om jeres økonomi og organisation er stærk nok til at gennemføre projektet og ansætte en vækstpilot. Det betyder bl.a., at virksomheden skal have positiv egenkapital og være vurderet som going concern – altså økonomisk levedygtig. Hvis ikke, skal I kunne forklare, hvor kapitalen kommer fra.
Vi vurderer også, om ledelsen er involveret, og om projektet er godt forankret i virksomheden, så både ledelse og medarbejdere kan gennemføre projektet og bruge resultaterne bagefter.
For hvert kriterium tildeles point. En virksomhed kan modtage tilsagn, hvis de formelle krav er opfyldt, og ansøgningen samlet opnår point nok.
Det er vigtigt, at udviklingsopgaven og samtlige arbejdsopgaver er orienteret omkring implementering, udvikling og forankring i virksomheden. - Hvor lang tid går der, før jeg får svar på min ansøgning?
Indhold er hentet
Du vil blive kontaktet af dit Erhvervshus inden for 2-3 uger, hvor du får sparring på din ansøgning og vejledning omkring den videre proces.
Vær opmærksom på, at der kan gå op til 4-6 uger, fra du indsender din ansøgning første gang, til du modtager enten et afslag eller et tilsagn og kan gå i gang med rekruttering.
Vækstpiloten må ikke have første ansættelsesdag, inden I har fået en godkendelse.
- Kan jeg søge tilskuddet parallelt med andre puljer?
Indhold er hentet
Ja det kan du.
Vær dog opmærksom på, at det ikke er tilladt, at vækstpiloten registrerer arbejdstid på andre projekter (fx Digital og Eksport).
- Kan virksomheder dele en vækstpilot?
Indhold er hentet
Ja, det er en mulighed.
I sådanne tilfælde skal begge virksomheder indsende en ansøgning, så forløbene håndteres separat i ansøgningssystemet.
Det anbefales, at du tidligt tager kontakt til dit Erhvervshus for sparring, hvis du overvejer at dele en vækstpilot med en anden virksomhed. Særligt ift. sparring omkring udviklingsopgavernes omfang.
Vær opmærksom på følgende:
- Hvis to virksomheder deler en vækstpilot, er det ikke et krav, at vækstpiloten skal være ansat min. 25 timer om ugen pr. virksomhed. Det er dog vigtigt, at vækstpiloten samlet registrerer min. 25 timer om ugen
- Tilskudsbeløbet på op til 120.000kr. gælder på tværs af virksomhederne. Ved 50/50-deling kan en virksomhed derfor opnå tilskud på max.60.000 kr.
- Der gives kun ét tilskud til kompetenceudvikling (20.000 kr.) pr. vækstpilot.
- Hvordan bliver min virksomhed matchet med en vækstpilot?
Indhold er hentet
Det kan ske på flere måder:
- Der er mulighed for hjælp til rekrutteringen af jeres nye medarbejder fx ved at kontakte jobcentre, a-kasser mv.
- Dit Erhvervshus kan være behjælpelig med at finde en samarbejdspartner til jer, som kan hjælpe med rekrutteringen
- Det kan være, at du selv har kontakt til en ledig, som kan løse jeres udviklingsopgaver, og som du gerne vil ansætte som vækstpilot
- Hvornår er min virksomhed garanteret et tilskud?
Indhold er hentet
Din virksomhed er garanteret et 50 % tilskud til lønomkostninger (max.20.000 kr./mdr.) i op til seks måneder, når I har modtaget en godkendelse fra projektadministrationen.
Det sker først, når I har underskrevet bevillingspakken og den samlede ansøgning og dokumentation (ansættelseskontrakt, dokumentation for vækstpilots ledighed og uddannelsesbevis) er blevet godkendt.
Bemærk: Manglende eller ufuldkommen dokumentation har betydning for, hvorvidt tilskuddet til løn kan udbetales efter forløbet.
- Skal en vækstpilot være ansat på fuld tid?
Indhold er hentet
Nej, ikke nødvendigvis, men det er forventeligt. Vækstpiloten kan dog godt være ansat på deltid (min. 25 timer om ugen). Timeantallet skal oplyses i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen.
Det forventes at vækstpiloten som minimum er ansat i 6 måneder, hvor der ydes tilskud gennem dette projekt.
Bemærk: Vækstpiloten skal registrere al sin arbejdstid på udviklingsopgaven, for at I er sikret det fulde tilskudsbeløb*.
*Det fulde tilskudsbeløb bliver beregnet ud fra vækstpilotens tidsopgørelser pr. måned i ansættelsesperioden samt den samlede støtteberettiget løn. Vækstpiloten skal registrere al sin arbejdstid i hele forløbet som dokumentation for de udførte arbejdsopgaver.
- Hvad hvis en vækstpilot holder ferie eller orlov under forløbet?
Indhold er hentet
Afholder vækstpiloten ferie i perioden, skal dette oplyses i ansøgningssystemet forud for ansættelsen, således tilsagnsperioden kan blive forlænget tilsvarende i tid – ikke økonomi.
I særlige tilfælde som barsel (dette gælder ikke sygdom) kan der undervejs i forløbet søges om en tilsvarende forlængelse af forløbet i tid. Det er beskrevet nærmere i tilsagnskontrakten.
Bemærk: Der skal foreligge en begrundelse for forlængelsen, som skal godkendes af projektadministrationen, inden der kan udstedes et tillæg til tilsagnsperioden.
Sådan søger du:
Send en mail til [email protected] med oplysning om:
- Virksomhedens navn og journalnr.
- Begrundelse/årsag til forlængelse
- Ny ønsket slutdato
- Evt. ny ansættelseskontrakt skal uploades i ansøgningssystemet, såfremt den tidligere ansættelseskontrakt ikke dækker den nye periode.
Vækstpilot gennemgår derefter materialet. Hvis alt kan godkendes, modtager du en mail med et tillæg til tilsagnskontrakten.
Vær opmærksom på: Tillæg til tilsagnskontrakten skal være bevilget, inden den oprindelige tilsagnsperiode er afsluttet, og der er en behandlingstid på op til 10 hverdage.
- Hvordan anmoder jeg om udbetaling af tilskuddet?
Indhold er hentet
Når vækstpilotsforløbet er afsluttet, skal du indsende dokumentation via ansøgningssystemet. Du modtager en påmindelse pr. mail, når forløbet er afsluttet.
Her skal gøres følgende:
- Spørgeskema skal besvares
- Vækstpilot skal udfylde slutoplysninger og indsende sidste tidsopgørelse
- Lønsedler for hele forløbet uploades
- Evt. kopi af faktura og betalingskvittering for kompetenceudviklingskursus uploades
Projektadministrationen vil være behjælpelige med at sikre, at I har uploadet den rette dokumentation i ansøgningssystemet.
Bemærk: Som virksomhed er I forpligtet til at sikre, at vækstpiloten indsender tidsopgørelser hver måned i ansættelsesforløbet samt slutoplysninger ved afslutning af forløbet. Manglende eller ufuldkommen dokumentation har betydning for, hvorvidt tilskuddet kan udbetales.
- Hvornår udbetales tilskuddet?
Indhold er hentet
Tilskud udbetales 30 dage efter forløbets afslutning, når du har indsendt din anmodning om udbetaling.
Tilskuddet udbetales inden for fristen på 30 dage, hvis den indsendte dokumentation ved afslutning af forløbet er i overensstemmelse med tilsagnskontrakten og godkendelsen, du modtog i starten af forløbet. Det er desuden vigtigt, at dokumentationen for afholdte udgifter er fyldestgørende.
- Hvad hvis vækstpiloten stopper tidligere end forventet?
Indhold er hentet
Kontakt os hurtigst muligt på [email protected] eller tag fat i kontaktpersonen i dit Erhvervshus. Vi skal have oplysning om datoen for sidste arbejdsdag.
Vær opmærksom på, at I som virksomhed er forpligtet til at sikre, at vækstpiloten indsender slutoplysninger i ansøgningssystemet ved afslutning af forløbet – også i tilfælde af at forløbet afbrydes før tid.
Manglende eller ufuldkommen dokumentation har betydning for, hvorvidt tilskuddet kan udbetales.
Har vækstpiloten været ansat i mindre end en måned, kan I ikke få udbetalt tilskud til løn for denne periode.
Flere muligheder, der styrker din virksomhed
Åbner 11. mar. 2026
Tilskud
Strategi og forretningsmæssig sparring (rådgivertilskud)
Kræver den daglige drift al din tid, så du ikke får arbejdet tilstrækkeligt med virksomhedens strategi?
Ansøg herÅbner 11. mar. 2026
Tilskud
Strategi, ledelse og fremtidens udfordringer (rådgivertilskud)
Er du klar til at udvikle din virksomhed – strategisk og effektivt? Få op til 150.000 kr. i tilskud til en erfaren rådgiver. Sammen lægger I en konkret plan for, hvordan din virksomhed kan vokse – eller blive mere effektiv og dermed lettere at drive.
Ansøg herÅben, ansøgningsfrist 1. apr. 2026
Tilskud
Gør din virksomhed klar til det uventede (rådgivertilskud)
Er din virksomhed rustet til at håndtere pludselige forandringer i markedet - fx cyberangreb eller brudte forsyningskæder? På dette forløb får du hjælp til at lave en kriseberedskabsplan, så din virksomhed er forberedt til at komme godt igennem uforudsete hændelser.
Ansøg herÅben, ansøgningsfrist 1. apr. 2026
Tilskud
Medarbejderejede virksomheder (rådgivertilskud)
Når medarbejderne er medejere af virksomheden øges produktiviteten med 8-12%, trivslen øges, og virksomheden bliver mere modstandsdygtig. Lyder det som noget for jer? Så kan Erhvervshusene hjælpe jer godt i gang med processen og sikkert i mål.
Bliv ringet op og hør mereÅbner 11. maj 2026
Tilskud
Rådgivertilskud: Digitalisering
Har du ambitioner om at gennemføre en større systemintegration på tværs af forretningsområder, eller drømmer du om at anvende nye digitale teknologier?Dette tilskud er til dig, der allerede har digitaliseret flere funktioner i din virksomhed, og nu ønsker at gå i gang med et større projekt.Her har du mulighed for at få sparring fra en ekstern rådgiver og en konkret handlingsplan, der viser, hvordan du bygger et stærkere digitalt fundament.Du kan få dækket 50% af udgiften til en ekstern rådgiver - dog maks. 150.000 kr. svarende til en udgift på 300.000 kr.
Få besked om puljen
Flere muligheder, der styrker din virksomhed
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Tilskuddet er medfinansieret af EU og Virksomhedsudvikling Danmark.