Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Sparring

Ansættelse af unge i fritidsjobs

Næstved Erhverv er bindeled mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og unge i Næstved Kommune. Vi arbejder for at få flere unge ud på arbejdsmarkedet.

Næstved Erhverv

Farimagsvej 65

4700 Næstved

Et fritidsjob giver unge værdifuld erfaring, ansvarsfølelse og indblik i arbejdslivet. Virksomheder får engagerede medarbejdere med friske perspektiver, og uddannelsesinstitutioner oplever elever, der bliver mere motiverede og får bedre forståelse for sammenhængen mellem skole og arbejde. Det er et win-win for både de unge og samfundet.

Hos Næstved Erhverv har vi ansat en erhvervs- og fritidsambassadør, som kender de lokale virksomheder, som kender jobmarkedet og som har styr på reglerne omkring ansættelse af unge i fritidsjobs-stillinger – og som gerne vil sparre og hjælpe dig, hvad enten du er virksomhed, uddannelsesinstitution eller elev.

Jobspireordning


Mange virksomheder ansætter først unge først unge, når de er fyldt 15 år – selvom unge på 13 og 14 år, også både kan og må løse lette og overskuelige opgaver. Start med at ansætte de unge i en Jobspireordning:

  • Varighed: 3 måneders tidsbegrænset ansættelse
  • Arbejdsopgaver: Enkle, sikre og udføres under opsyn
  • Arbejdstid: Max 2 timer på skoledage / Max 7 timer på fridage & feriedage / Kun mellem 06:00 – 20:00
  • Forældresamtykke er obligatorisk ved ansættelse af unge under 15 år. Der kan indhentes forældresamtykke via en færdig skabelon, som I kan få tilsendt.

Få vejledning hos Næstved Erhverv!

Søger du unge til et fritidsjob i din virksomhed

Næstved Erhvervs erhvervs- og fritidsambassadør kan hjælpe dig og din virksomhed med at finde og rekruttere interesserede og egnede unge mennesker til forskellige typer af arbejdsopgaver i forbindelse med et eller flere fritidsjobs.

Vi kan rådgive omkring al det lovgivningsmæssige, hvis du vil ansætte en fritidsjobber og fortælle mere om mulighederne i erhvervspraktik (8. klasse) eller særligt tilrettelagte forløb jvf. folkeskole-lovens §33.
Du kan også få vejledning om dét, at ansætte unge med særlige udfordringer og hvilke støtte-muligheder, der findes for dig, som virksomhed.