Automatiseret slibning i møbelindustrien
Projektet udvikler automatiserede slibekoncepter, der erstatter manuelle processer. SMV'er opnår kompetencer inden for robotteknologi, programmering og procesoptimering – klar til implementering.
Ansøgningsfrist
3. jul. 2026, kl. 16:00
Pris:
Gratis
Om projektet
Indhold er hentet
Projektets formål er at udvikle et koncept for robotbaseret slibning i træindustrien, som kan erstatte eller supplere manuelle processer. Formålet er desuden at opbygge kompetencer hos SMV’er inden for robotteknologi, programmering og procesoptimering – og derved styrke deres parathed til automatisering og digital omstilling. Projektet vil undersøge værktøjer, programmering, integration i produktion og sammenhæng med øvrige processer som overfladebehandling.
Projektperiode: Ca. 15. august 2026 – 30. juni 2028
Mulig justering af opstartsdato.
Pris
Det er gratis for de deltagende virksomheder. De deltagende virksomheder skal bidrage med et aftalt antal timer i projektperioden.
Som deltagende SMV har I mulighed for at få lønkompensation baseret på de timer, I som minimum forventes at lægge i projektet.
Projektets aktiviteter omfatter:
- Udvikling af koncept og evt. afprøvning af robotbaserede koncepter til slibning i træindustrien
- Test og evaluering af værktøjsvalg, programmering og procesoptimering
- Integration af robotløsninger i eksisterende produktionsmiljøer
- Vurdering af sammenhængen mellem automatiseret slibning og efterfølgende processer som overflade- og oliebehandling
Målgruppe
Projektet er relevant for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) inden for træ- og møbelindustrien, som ønsker at udvikle deres produktionsprocesser, opbygge teknologiske kompetencer og forbedre konkurrenceevnen gennem automatisering.
Det henvender sig især til virksomheder, som:
- Ønsker at optimere arbejdsgange og reducere belastende manuelt arbejde
- Vil styrke produktivitet, kvalitet og overfladefinish
- Er åbne for at afprøve robotteknologi og integrere nye teknologiske løsninger i produktionen

Indhold er hentet
Udbytte
Deltagende virksomheder får mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af løsninger (koncepter), afprøve dem i praksis og hjemtage erfaringer, der kan danne grundlag for investering og implementering i egen produktion.
Vurderingskriterier
De enkelte ansøgende virksomheder vurderes ud fra følgende kriterier:
- Relevans: Passer projektscopet med virksomhedens arbejde, fokus og ønsker om udvikling?
- Teknisk vurdering: Erfaringsniveau i arbejdet med robotter samt en vurdering af, om virksomheden har de til opgaven relevante medarbejdere.
- Readiness: Er virksomheden klar, og har de ressourcer til at deltage i projektet inden for projektperioden?
Indhold er hentet