Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Sparring

Bliv medlem af Danmarks fødevare- og bioressourceklynge

Food & Bio Cluster Denmark er den fælles platform for innovation og vækst i klyngen – for danske såvel som internationale virksomheder og vidensinstitutioner. Food & Bio Cluster Denmark fremmer øget samarbejde mellem forskning og forretning og tilbyder sine medlemmer adgang til netværk, finansiering, forretningsudvikling, projekter og udviklingsfaciliteter.

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N

Indhold er hentet

Det får du som medlem

Som medlem har man mulighed for at få indflydelse på klyngens aktiviteter og fokusområder. Medlemmer har stemmeret til generalforsamlinger og mulighed for at stille op til bestyrelsen. 

Årsdag

Alle medlemsvirksomheder kan deltage i klyngens årlige medlemsdag, som er årets største arrangement med prominente oplægsholdere, uddeling af innovationspriser, netværk, og forplejning. Mulighed for at netværke og møde alle klyngens medlemmer.

Events/aktiviteter

Klyngen afholder over 100 events om året - find dem i vores eventkalenderÅbner link i ny fane. Med mindre andet står opført er events gratis for medlemmer. Når en virksomhed er medlem, har alle ansatte mulighed for og lov til at deltage i klyngens aktiviteter. Klyngens aktiviteter (webinarer, talks, temadage, netværksgruppemøder, møde, oplæg, temadage, konferencer, workshops, mv.) afholdes både online og fysisk, når omstændighederne tillader det. 

Matchmaking

Vi tænker altid på vores medlemmer først, når nogen spørger efter en ekspertise. Matchmaking kan også ske efter ønske fra medlemmet selv – vi kan hjælpe med at finde/identificere den rette samarbejdspartner, ekspert, forsker eller anden - også internationalt. At være en del af et stort netværk/økosystem betyder, at vi har det store overblik og gerne hjælper med kontakten, men at klyngens medlemmer også kan finde og kontakte hinanden.

Netværksgrupper

Vores netværksgrupper udspringer af ønsker fra medlemmer. Grupperne mødes én gang i kvartalet, og der planlægges både online og fysiske møder, når dette er muligt. Netværksgrupperne byder på videndeling og sparring om et specifikt emne i et neutralt og fortroligt forum. For at fungere optimalt gennemføres møderne kun, hvis der er mere end 10 virksomheder tilmeldt, og for at sikre diversitet i gruppen, kan maks. to ansatte fra samme virksomhed deltage. Er man som medlem aktiv i en netværksgruppe, forpligter man sig til at bidrage og deltage i så stort et omfang som muligt for, at gruppen kan eksistere på et solidt fundament. Deltagerne i netværket kommer med input til agenda, og facilitatoren sætter et program sammen ud fra, hvad der er muligt baseret på disse inputs og ønsker.

Roundtables

Roundtables er forgængeren for netværksgrupperne og afholdes som et eller to events om et specifikt emne, som medlemmer har ønsket fokus på. Formål er netværk, videndeling og sparring. Hvis emnet efter to møder ikke er udtømt, og der er basis for at etablere en netværksgruppe, kan et netværk evt. formes (se ovenfor).

Eksponering

Som medlem optræder man på vores hjemmeside med logo og kontaktoplysninger. Vi deler gerne medlemmers nyheder, pressemeddelelser eller historier på vores LinkedIn virksomhedsside og hjemmeside. Vi tilbyder også at skrive en artikel eller historie om et medlem, som har en særlig nyhed. Medlemmer kan også gæste medlemsprogrammet Members & Co. - et web-tv format, som sendes hver fredag i lige uger. Det er et vindue ind til klyngen, dens medlemmer, de gode historier, klyngens aktiviteter, muligheder og værdi. Alle kan se med, men kun medlemmer kan gæste studiet.

Online talks

InnoTalk, GreenTalk og TechTalk er online videndeling, hvor et medlem har mulighed for at komme i studiet og dele viden i form af oplæg. Alle kan se med, men kun medlemmer kan deltage. Varighed: En halv time

Masterclass

Online video format med videndeling, fortrinsvist med forskere/vidensinstitutioner i fokus. Varighed: Ca. 1 time.

Rabatter på 1:1-forløb og betalingsarrangementer

Har man som medlem brug for individuelle forløb, fx i forhold til forretningsudvikling, skræddersyede sparringsforløb o.lign., er det muligt at købe konsulenttimer/forløb hos os med 20% rabat. Medlemmer får derudover 50% rabat på betalingsarrangementer, som Food & Bio Cluster Denmark afholder i samarbejde med andre.