Indhold er hentet
Case
Brandgodkendte 3D-printede kompositmoduler i upcyclet PA6/GF med integreret brandcoating
Innovationssamarbejde
Indhold er hentet
Hvad er udfordringen?
3D-printede bygningsmoduler i kompositmaterialer har stort potentiale for effektivt og ressourcebesparende byggeri, men mangler dokumenteret brandsikkerhed. For at kunne anvendes i skalerbart byggeri skal materialerne opfylde kravene i Bygningsreglementet (BR18) og europæiske EN-standarder, herunder klassificering i SBI-test, K1 10 samt REI 30/60. Uden disse godkendelser kan teknologien ikke implementeres bredt i byggebranchen.
Hvilke resultater og leverancer forventes?
Innovationssamarbejdet skal udvikle og dokumentere en løsning, der kombinerer upcyclede råvarer med avanceret brandcoating og automatiseret produktion. Centrale leverancer:
- Udvikling af komposit og coating-system: PA6/glasfiber-formuleringer med integreret brandcoating.
- Brandtests og klassificering: Forberedelse til akkrediterede fuldskalatests og opnåelse af klassificering iht. BR18 og EN-standarder.
- Pilotbyggeri: Opførelse af 36 3D-printede studieboliger i Kalundborg som første kommercielle anvendelse.
- Dokumentation: Data fra brandtests og mekaniske tests, der sikrer strukturel integritet under brand.
Partnere i samarbejdet
WOHN A/S
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
We Build Denmark
Støttet af: