Nowocoat bruger miljøledelse til at sikre ansvarlig og økonomisk vækst
Farve- og lakfabrikanten er certificeret i miljøledelse. Det skaber troværdighed om deres miljøindsats hos kunder og leverandører og bidrager til at reducere miljøpåvirkninger.
Indhold er hentet
Indhold er hentet
Mange virksomheder bruger ledelsesstandarder til at bevise, at de har styr på den grønne og bæredygtige omstilling. Brug en ledelsesstandard som et strategisk værktøj til forretningsudvikling og optimering.
Indhold er hentet
Ledelsesstandarder kan bruges til at identificere de områder og forhold, der er relevante at arbejde med i din virksomhed, når du vil realisere dine grønne målsætninger.
En ledelsestandard er et system til at fastlægge politikker og målsætninger for din virksomhed og til at opnå de opsatte mål. Ledelsesstandarder angiver specifikke krav til etablering, implementering og vedligeholdelse, og de skaber et solidt fundament for at tage stilling til, hvordan du kan forbedre og udvikle din virksomhed.
Ledelsesstandarder indeholder også en række konkrete krav, som din virksomhed skal efterleve, hvis du ønsker at opnå en certificering. Du kan opnå en certificering gennem en autoriseret organisation, som udbyder ledelsesstandarder. Du skal huske at forny certificeringen hvert 3. år. Med en certificering kan du dokumentere dit arbejde med grøn og bæredygtig omstilling over for samarbejdspartnere og kunder.
Ledelsesstandarder er generelle og kan bruges af alle, uanset branche og størrelse. Det vil sige, at de ikke er udviklet med én bestemt virksomhedstype for øje. Der findes ledelsesstandarder for alt lige fra miljø- og energiledelse til informationssikkerhed og innovationsledelse.
Der findes flere ledelsesstandarder, som kan hjælpe din virksomhed med grøn og bæredygtig omstilling. Her er to af de mest oplagte:
Indhold er hentet
For at opnå en succesfuld implementering af en ledelsesstandard er det afgørende, at der kan afsættes de nødvendige ressourcer både i ledelsen og blandt medarbejderne. Ledelsen i din virksomhed skal afsætte tid til at formulere politikker og fastlægge målsætninger, og medarbejderne skal afsætte tid til at gennemføre de nødvendige ændringer i organisationen. Derudover skal der løbende følges op på fremdriften i målsætningerne og tages stilling til behov for nye tiltag.
Da de enkelte standarder for ledelsessystemer er generiske og ikke er udviklet med én virksomhedstype for øje, giver standarderne ikke et endegyldigt svar på, hvordan et godt ledelsessystem ser ud i den enkelte virksomhed. Implementeringen vil derfor afhænge af den enkelte virksomheds behov, mål, produktion, servicer og kultur og skal afspejle den strategiske retning for produkter, ydelser, markeder og kunder.
Indhold er hentet
Den internationale standard for miljøledelse kan være et redskab til at opnå en bedre håndtering af miljøpåvirkninger.
Indhold er hentet
Ved at bruge den internationale standard for energiledelse kan din virksomhed nedbringe energiforbruget og reducere CO2-emissionen i egne aktiviteter og processer.
Indhold er hentet
Når din virksomhed er certificeret efter de internationale standarder for miljøledelse og energiledelse, kan du dokumentere virksomhedens omgang med miljø, energiforbrug og bæredygtighed.
Indhold er hentet