Indhold er hentet
Business intelligence kan effektivisere din virksomhed gennem brug af data
Bliv klogere på, hvordan business intelligence (BI) kan forbedre din virksomheds salg og effektivitet, og få viden om, hvad du skal overveje, før du går i gang.
Indhold er hentet
Vil du gerne blive bedre til at analysere på den data, dine digitale systemer indsamler?
For mange er data nemmere at anvende, når informationer præsenteres visuelt, så det er muligt at se relevante udviklinger og sammenhænge i forhold til forretningen.
Business intelligence, eller BI, kan både være afgørende, når data bruges i bestyrelseslokalet til at træffe strategiske beslutninger, og når medarbejdere skal finde svar på hverdagens spørgsmål.
Hvad er Business Intelligence, og hvad kan det hjælpe dig med?
BI er en softwareløsning og datametode, der kan anvendes i behandlingen af data. Hvis din virksomhed har data fra flere forskellige kildesystemer (fx kunde- og varesystemer) eller databaser, kan BI hjælpe med at skabe overblik over data, bl.a. ved at udarbejde læsbare rapporter og dashboards.
Dette hjælper med at gøre data tilgængelig for virksomhedens medarbejdere, og det bliver nemmere at træffe ledelsesbeslutninger på baggrund af faktiske dataindsigter. En datadrevet beslutningsproces kan bl.a. anvendes til at forbedre din virksomheds salg og effektivitet samt bidrage til vidensdeling og nye forretningsområder.
Indhold er hentet
Case: Transportvirksomhed bruger BI til at træffe datadrevne beslutninger
Virksomhed: H. P. Therkelsen er en transportvirksomhed med rødder i Padborg. Virksomheden beskæftiger 270 medarbejdere og har mere end 200 køretøjer, der leverer temperaturfølsomme levnedsmidler til køledisken i supermarkedet, hoteller og restauranter.
Udfordring: Manglende overblik og tidskrævende manuelle udregninger af CO2-aftryk.
Løsning: BI værktøj, der viser sammenhænge mellem aktiviteter og CO2 aftryk.
Ved at samle forskellige datakilder, fx transportens dieselforbrug, kølehusenes strømforbrug og kontorets aktiviteter, i et datawarehouse, kan CO2-aftrykket for hele virksomheden let beregnes og opdeles per aktivitet.
Resultat: Datadrevne beslutninger og nem metode til at beregne CO2-aftryk per transport.
Udgifter: Tid, indkøb af BI-værktøj og ansættelse af dataingeniør.
Et godt råd:”Vi kan anbefale at implementere et BI-værktøj, fordi det betyder, at man kan strukturere sine data og give sig selv den bedste mulighed for at reagere på forbedringer af en given udvikling. Med værktøjet kan man sikre, at ens metode for at hente og validere data er ens hver gang, og den brugervenlighed er afgørende for, at vores ledelse og medarbejdere kan anvende resultaterne som grundlag for beslutninger.
Konkret for vores CO2-projekt har det betydet, at en medarbejder kan give en kunde sine CO2-tal for konkrete aktiviteter i en given periode i løbet af få sekunder. Tidligere kunne det tage en medarbejder 14 dage at opsamle og analysere data, med en risiko for at validiteten ikke var konsistent.” – Thomas Therkelsen, forretningsudvikler i H. P. Therkelsen.
Indhold er hentet
Hvilke konkurrencemæssige fordele kan min virksomhed opnå ved at bruge BI?
En BI-løsning kan hjælpe dig med at få indsigt i de forretningsområder, der kan optimeres og effektiviseres.
Se eksempler på de fordele, som et BI-værktøj kan have:
Øget produktivitet
Indhold er hentet
Automatisering af processer sparer tid og ressourcer for de medarbejdere, som lettere og hurtigere kan få indsigt i data, fx til udarbejdelse af finansielle rapporter.
Bedre overblik og information
Indhold er hentet
Visualisering af forskellige virksomhedsdata via analysevenlige rapporter og dashboards giver et bedre billede af de konkrete forretningsområder, så der kan træffes ledelsesbeslutninger på et større vidensgrundlag.
Det kan fx hjælpe ved beslutninger om, hvor man skal åbne en ny butik, hvilke produkter der skal være i butikkerne, eller hvad man skal fokusere på i sin markedsføring.
Større gennemsigtighed
Indhold er hentet
Bedre indblik i data gør det nemmere for virksomhedens medarbejdere og ledere at identificere potentielle udfordringer og muligheder for at optimere forretningen.
Indhold er hentet
Hvor kommer data fra?
Data kan komme fra forskellige datakilder – både internt og eksternt. Interne datakilder kan være virksomhedens CRM- og ERP-system eller data opsamlet i virksomhedens produktion eller lager. Eksterne datakilder kan eksempelvis være data fra leverandører og samarbejdspartnere eller offentlig tilgængelig data.
For at opnå det fulde overblik kan de forskellige datakilder samles i et datawarehouse. Fra ”varehuset” kan du trække data, som visualiseres i BI-værktøjet.
Hvad skal du være opmærksom på, når du arbejder med BI?
Indhold er hentet
Sådan kommer du i gang med BI
Når du beslutter dig for at gå i gang med BI, så er det vigtigt at finde den rette medarbejder eller det rigtige team, som skal arbejde med BI. Derudover er det også centralt, at virksomheden får overblik over, hvilke kildesystemer der skal være en del af løsningen, samt hvilken platform BI-løsningen i første omgang skal kunne tilgås fra.
Når du har overblik over virksomhedens kildesystemer, vil det være en fordel at have fokus på de højst prioriterede forretningsområder som fx salg/marketing, regnskab eller produktion. Beslut her, hvilke områder du gerne vil optimere og have indsigt i? Hvilke gevinster ønsker du, og hvor er der størst mulighed for at opnå den gevinst? Her vil din forretningsmodel være afgørende for dit valg af BI-løsning.
Erhvervshusene har i samarbejde med en række andre organisationer etableret projektet ’Datadreven kundeindsigt’. Projektet har til formål at få danske SMV’er i gang med at udnytte data til at skabe viden, indsigt og vækst.