Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

CCUS Technology Conference

Heldagskonference om carbon capture: Få indsigt i nye teknologier, forskning og løsninger – og mød centrale aktører den 19. Maj hos Teknologisk Institut.

19. maj 2026, kl. 09:30 - 16:30

Pris:

750,-

ekskl. moms

Indhold er hentet

Hvordan ser udviklingen inden for carbon capture ud lige nu?

På CCUS Technology Conference får du et opdateret overblik over de vigtigste teknologier, tendenser og løsninger inden for CO₂-fangst. Konferencen samler aktører fra forskning, industri og teknologiudvikling og giver indsigt i, hvor feltet bevæger sig hen.

Du får blandt andet indblik i den nyeste forskning og pilotprojekter, i hvordan eksisterende teknologier optimeres, og hvilke nye løsninger der er på vej – herunder onboard capture til skibe og brugen af MOFs. Derudover får du eksempler på, hvordan digitale værktøjer kan anvendes i design og drift.

Der vil også være mulighed for at møde andre aktører i feltet og besøge Teknologisk Instituts Carbon Capture Lab.

Hvem bør deltage?
Konferencen er relevant for:

• Teknologiudviklere
• Udstyrsproducenter
• Industrielle udledere
• Forskere
• Konsulenter
• Aktører inden for policy og innovation
• Andre, der arbejder med eller har interesse for carbon capture-teknologi

Carbon capture er et område i hurtig udvikling. Der sker løbende fremskridt i både etablerede teknologier og nye løsninger, og behovet for samarbejde mellem forskning, teknologiudvikling og industri er stort.

Konferencen giver mulighed for at få et samlet overblik over status på området, blive inspireret af konkrete teknologiske spor og styrke netværket med andre aktører, der arbejder med CO₂-fangst.