Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Event

CO2Vision - Fra vision til virkelighed

Torsdag d. 4. juni inviterer det CO2Vision til konferencen Fra vision til virkelighed, hvor vi præsenterer de erfaringer og resultater, vi har skabt gennem CO2Visions første faser.

4. jun. 2026,
kl. 08:30 - 14:00

Tilmeldingsfrist

29. maj 2026, kl. 23:59

Aalborg Portland

Rørdalsvej 44

9220 Aalborg Øst

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

På en lang række test- og demonstrationssites i hele Nordjylland har man arbejdet med blandt andet CO₂-fangst, Power-to-X, pyrolyseteknologi, udnyttelse af overskudsvarme og brændselscelleløsninger. Samtidig er nye aktiviteter på vej, hvilket yderligere styrker regionens position som udviklings- og testmiljø for CCUS-teknologier. 

Et nyt erhvervseventyr forudsætter nye kompetencer. Derfor har analyser sat fokus på fremtidens kompetencebehov, og der er udviklet og gennemført en række uddannelses- og kompetenceforløb. Målet er klart: at nordjyske virksomheder og medarbejdere er rustet til at indtage en central rolle i den fremvoksende CCUS-industri. 

Nordjylland står nu ved indgangen til næste fase. Mulighederne for etablering af en CO₂-rørledning fra Aalborg til Gassum undersøges, og Aalborg Portland har indgivet bud til den danske CCS-pulje med ambitioner om at etablere et af Europas største industrielle CO₂-fangstanlæg – og dermed den første fuldt integrerede onshore CCS-værdikæde i Danmark. 

Du skal deltage fordi du bliver opdateret på: 

  • CCUS-løsninger, der allerede testes og anvendes i nordjyske virksomheder
  • CCUS-teknologier, der er klar til skalering
  • Nye samarbejdsmodeller
  • Kompetencebehov og markedstrends

Konferencen er målrettet virksomheder og beslutningstagere inden for: 

  • energi og forsyning
  • industri og produktion
  • logistik og transport
  • teknologiudvikling og grøn innovation
  • større energiforbrugende virksomheder 

Kort sagt: aktører, der ønsker at stå stærkt i den næste fase af den grønne omstilling – og som vil være med til fortsat at omsætte visioner til konkret handling og resultater.