CO2Vision
Det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2Vision skal gøre Nordjylland til international foregangsregion for CO2 fangst, transport, anvendelse og lagring i 2030. CO2Vision består af forskellige projekter og indsatser.
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Nordjylland er nationalt udpeget til at være erhvervsfyrtårn for fangst, lagring, transport og anvendelse af CO2, også kendt som Carbon Capture Utilisation and Storage (CCUS). Visionen for det nordjyske erhvervsfyrtårn, CO2Vision, er, at Nordjylland skal være en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv. Ambitionen er at fange, anvende eller lagre CO2 og at producere fremtidens grønne brændstoffer og andre produkter med indfanget CO2 og brint.
Som en del af CO2Vision etableres en række testsites, hvor løsninger indenfor CCUS testes og demonstreres. Her er f.eks. testet CO2-fangst fra biogasanlæg med henblik på produktion af metanol, fangst af CO2 fra varmeværker, brint og transport af brint samt grøn metanol i transportsektoren.
Netværksarrangementer og opkvalificeringsforløb gennemføres løbende for at kvalificere arbejdsstyrken til at tage del i CCUS-rejsen.
Konsortiet bag CO2Vision består af Green Hub Denmark, Energy Cluster Denmark, Erhvervshus Nordjylland, Aalborg Universitet, Aalborg Portland, Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord, NordDanmarks EU-Kontor og Business Region North Denmark.
Skal din virksomhed med på CCUS-rejsen?
Nordjylland er kendetegnet ved et tæt samarbejde på kryds og tværs af geografi og fagligheder. Den tradition ligger til grund for samarbejdet i CO2Vision.
CO2Vision samarbejdet består af et stærkt konsortie, hvor medlemmer tæller virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner arbejdsmarkedspartner og netværksorganisationer inden for erhvervsudvikling. I alt er ti organisationer i konsortiet, og dertil er mere end 50 virksomheder og organisationer med i projektet.
Fælles for os er, at vi samarbejder om at indfri CO2Visionen om at gøre Nordjylland til international foregangsregion for CO2 fangst, anvendelse og lagring (CCUS). Det gør vi ud fra en helheldstænkning, hvor modning og test af teknologier, udvikling af fremtidens grønne uddannelser, vejledning af virksomheder og kompetenceløft af medarbejdere går hånd-i-hånd. Det indfrier både ambitionen om en grønne fremtid og et erhvervseventyr for små, mellemstore og store virksomheder.
Er du interesseret i at høre mere om dine muligheder ind i CO2Vision?