Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Åbner link i ny fane

Indhold er hentet

Innovationssamarbejde

Copenhagen Solutions Lab - Udviklingssamarbejder inden for smart byudvikling og grøn omstilling

Copenhagen Solutions Lab arbejder på tværs af forvaltninger, identificerer behov og matcher dem med markedsløsninger. Vi opbygger offentlig-private partnerskaber og er bindeled mellem eksterne partnere og kommunes indsatser for smart byudvikling.

Pris:

Gratis

Indhold er hentet

I Copenhagen Solutions Lab udvikler vi datadrevede løsninger, der imødekommer byen og borgernes behov. Vores udviklingssamarbejder med forskningsverden og markedet giver os adgang til innovationskraft, der skaber effektive og smarte byløsninger.

Senest har vi gennemført markedsdialog med innovative virksomheder for at få overblik over de bedste løsninger på markedet til indsamling af bevægelsesdata. Projektet gør byudviklingen mere datadrevet og indhenter viden om fodgængere og cyklisters ruter til og fra metrostationer, hvilket kan understøtte en bedre planlægning og prioritering af fodgænger- og cykeltrafikken.

Copenhagen Solutions Lab står for Københavns Kommunes projekt "Air View" med Google om luftkvalitet. Projektet handler om at kortlægge og måle luftforureningen på gadeniveau og dermed forsyne byplanlæggere, politikere og borgere med ny viden til at understøtte bæredygtig og sund byudvikling.

Vi afsøger jævnligt markedet for at opbygge nye partnerskaber.