Cybersikkerhed – De lavthængende frugter
Beskyt din forretning: Sådan kommer du i gang med at plukke de lavthængende frugter, når det kommer til cybersikkerhed i din virksomhed.
29. januar 2026, kl. 08:30 - 11:00
Tilmeldingsfrist
22. januar 2026, kl. 23:59
Billund Erhverv
Kløvermarken 35
7190 Billund
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Beskyt din forretning: Sådan kommer du i gang med at plukke de lavthængende frugter, når det kommer til cybersikkerhed i din virksomhed.
Truslen fra cyberkriminalitet, cyberspionage, cyberaktivisme og cyberangreb mod Danmark er høj, og det betyder, at det er sandsynligt, at virksomheder eller myndigheder vil blive ramt af forsøg på angreb.
En hacker er ligeglad med, om virksomheden er stor eller lille, eller hvor i værdikæden virksomheden befinder sig – men som SMV’er har man typisk mindre cybersikkerhedsmuskler og kan derfor risikere at fungere som trædesten til de store og mere kritiske virksomheder i værdikæden.
På dette kursus får du konkrete redskaber til at styrke din virksomheds cybersikkerhed.
Kurset er for dig, der er ejerleder og beslutningstager i produktionsvirksomheder med flere end 5 ansatte, og dig, der er ejerleder og beslutningstager i virksomheder, der indgår i værdikæden i Produktionsdanmark.
Kurset er arrangeret og finansieret i samarbejde med PwC, Erhvervshusene og Industriens Fond.
Indhold er hentet
Du får:
- Overblik over det aktuelle trusselsbillede inden for cyberangreb
- Indsigt i cybersikkerhed i hele værdikæden
- Mulighed for at drøfte tre aktuelle dilemmaer i CyberMonopolet
- Inspiration til enkle løsninger, der kan beskytte din virksomhed
Du bliver klogere på mulighederne for fordybende webinarer, og du bliver introduceret for muligheden for at få 1:1-vejledning om cybersikkerhed i din virksomhed.
Vi tager fat på emnet på en måde, som er let at forstå – og du går derfra med ny viden og brugbare værktøjer, som du kan tage direkte med hjem i virksomheden.
Praktiske oplysninger
08.30
Morgenmad og netværk
09.00
Oplæg
10.30
Sparring og vejledning
Efter oplægget er der mulighed for at høre mere om, hvordan din virksomhed kan få 1:1-vejledning i cybersikkerhed.