Danmarks ambassader hjælper din virksomhed ind på markedet
Danske ambassader er din virksomheds genvej til lokal ekspertviden i udlandet. The Trade Councils kontorer i hele verden sidder med viden, som din virksomhed ikke kan hente andre steder.
Asiatisk Plads 2
1402 København K
Indhold er hentet
Danmark har ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i hele verden. De hjælper danske virksomheder med at få adgang til markeder og netværk, ligesom de tilbyder skræddersyet rådgivning om love, regler, kutyme og lokal praksis.
De danske ambassader er din virksomheds adgang til ekspertviden om det nye marked. De sidder inde med det lokale kendskab, rapporter, analyser og kan hjælpe dig med at gennemskue dit nye marked og få den relevante information til at kunne lave et oplyst markedsvalg.
Mange af Udenrigsministeriets ambassader tilbyder at hjælpe din virksomhed med at komme i kontakt med mulige kunder i udlandet - både private og offentlige.
Udenrigsministeriets ambassader tilbyder lokal rådgivning. Ambassaden kan hjælpe din virksomhed med at finde ud af, hvor i landet dine varer sælges bedst, så din virksomhed kan starte sit eksporteventyr på bedst mulige vis.