Det nye ligelønsdirektiv - hvad betyder det for din virksomhed?
Det nye EU-ligelønsdirektiv kræver større gennemsigtighed omkring løn og fokus på at reducere løngabet mellem mænd og kvinder i danske virksomheder. For at forberede sig på de kommende krav inviteres der til et arrangement med advokat Claus Guldager, der forklarer direktivets konsekvenser og forpligtelser.
14. april 2026, kl. 08:15 - 10:00
Tilmeldingsfrist
7. april 2026, kl. 23:59
Pakhuset
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
Pris:
Gratis
Indhold er hentet
Det nye EU-ligelønsdirektiv træder snart i kraft og kommer til at stille helt nye krav til danske virksomheder. Direktivet skal skabe større gennemsigtighed omkring løn og styrke indsatsen for at nedbringe løngabet mellem mænd og kvinder. For mange virksomheder betyder det, at der skal indføres nye procedurer og at ledelse, HR og bestyrelse skal forholde sig til både juridiske og praktiske implikationer.
For at klæde jer bedst muligt på til de kommende ændringer inviterer vi til et spændende arrangement, hvor vi får besøg af advokat Claus Guldager, Andersen Partners, der er specialiseret i arbejds- og ansættelsesret. Claus vil give et indblik i, hvad direktivet konkret betyder for virksomheder, hvilke nye forpligtelser der følger, og hvordan man allerede nu kan begynde at forberede sig, så overgangen bliver så smidig som mulig.
Arrangementet giver også mulighed for at stille spørgsmål og få klarhed over, hvordan reglerne kan påvirke jeres virksomhed.